Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFodbold-VM 2014 vil muligvis blive vist i 4K - FlatpanelsDK

Fodbold-VM 2014 vil muligvis blive vist i 4K

08 Apr 2013 | Rasmus Larsen |

4K – eller Ultra HD - er det næste store i tv-branchen og kommende sportsevents skal være med til at skyde formatet i gang. Sony og FIFA overvejer således at filme og vise kampe under fodbold-VM 2014 i 4K-opløsning, fortæller The Hollywood Reporter.

Fodbold-VM 2014 vil muligvis blive vist i 4K

Man optager allerede en række film og tv-serier i det digitale 4K-format, men direkte tv-transmissioner kan være mere krævende, da data skal sendes direkte. De første forsøg med direkte sport i 4K-opløsning begynder senere på året.

2014 World Cup stadion
Maracanã-stadionet er under konstruktion. Her skal finalen spilles, som Sony og FIFA overvejer at filme og vise i 4K-opløsning


I forbindelse med den årlige Wimbledon-tennisturnering vil 4K blive evalueret og muligvis testet af Sony, som står bag optagelserne. Sony og FIFA vil også teste 4K under Confederations Cup i Brasilien i juni 2013. Confederations Cup vil blive afholdt på flere af de samme stadioner som fodbold-VM 2014, der sættes i gang i juni næste sommer.

Sony og FIFA overvejer derfor også at optage og sende fodbold-VM 2014, eller hvert fald udvalgte kampe, i den ekstremt høje Ultra HD-opløsning. Under fodbold-VM 2010 blev flere kampe transmitteret i 3D, men der er ikke taget en beslutning om 3D for det kommende VM i 2014.

Et af de centrale spørgsmål er naturligvis, hvor mange der rent faktisk vil være i stand til at se VM i Ultra HD-opløsning. Det spås, at Ultra HD-tv vil slå igennem i 2013 og 2014, men det vil naturligvis vare mange år før Ultra HD-TV vil nå udbredelse i forbrugernes hjem. FIFA kan i stedet satse på storeskærme i byer rundt om i verden, ligesom man gjorde under OL 2012, som blev vist i 8K.

- Kilde: The Hollywood Reporter



Flere nyheder

Streamingnyt juni 2020

Nyt på Netflix, HBO Nordic & Viaplay i juni 2020

06 Jun 2020 | Flatpanels |
LG CX OLED

LG lancerer CX OLED TV med HDMI 2.1 og Filmmaker Mode

05 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Denon HDMI 2.1 forstærker

Denon lancerer første HDMI 2.1 forstærkere med 8K60 & 4K120 pass-through

05 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Dolby Atmos

Guide: Dolby Atmos i hjemmet

03 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Google Android TV

Googles nye Android TV-enhed, brugerflade lækket

03 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Sort skærm

Sort skærm? Danmark er overgået til DVB-T2 sendenet

03 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
OLED

LG Display starter produktion på ny, kinesisk OLED TV-fabrik

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

YouSee: Problemer med app til Smart TV

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |