Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy HomeSync-medieboks med Android fra Samsung - FlatpanelsDK

Ny HomeSync-medieboks med Android fra Samsung

24 Feb 2013 | Rasmus Larsen |

Samsung har afsløret en ny medieboks med Android på MWC i Barcelona. Boksen hedder HomeSync og har en indbygget 1 TB harddisk. Den kan afspille film på hjemmenetværket eller streame fra streamingtjenester via Android-apps.

Samsung HomeSync: ny medieboks

Med HomeSync prøver Samsung at kombinere netværksstreaming og internetstreaming i én enhed. Android bruges som hjernen, men inde i boksen sidder også en 1TB harddisk. På denne kan man lagre film, musik og billeder.

Samsung HomeSync
Samsungs nye medieboks hedder HomeSync


HomeSync kan opdeles til de forskellige familiemedlemmer, forstået på den måde, at hver medlem kan lægge indhold ind, som kun de kan se. De forskellige profiler kan tilmed beskyttes med koder. Herudover kan boksen streame fra andre enheder i hjemmet, f.eks. en netværksharddisk (NAS) eller en PC/Mac. Det gøres via DLNA.

Internetdelen håndteres af apps. HomeSync-boksen kører Android Jelly Bean, hvilket betyder, at man kan hente samme apps som findes til Android-smartphones. Apps er dog ikke optimeret til den store tv-skærm, så forvent brugerflader, som kan se lidt spøjse ud. Samsung nævner herudover, at boksen understøtter IP-TV samt optagelse, men vi ved dog endnu ikke om den fungerer med f.eks. Waoo eller Telia TV.

HomeSync skaber desuden bånd til husets smartphones og tablets. Har man en enhed med NFC, kan man placere den oven på sin HomeSync-boks, hvorefter enhederne synkroniserer. Nu kan billeder, video og musik vises på den store skærm.

HomeSync tilsluttes til tv’et via HDMI og kan tilsluttes til internettet enten trådløst eller med kabel. Den kommer på markedet i Danmark i slutningen af april for 2500 kroner.

Specifikationerne kan ses herunder.

Samsung HomeSync

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |