De nuværende spilkonsoller er ved at have udtjent deres værnepligt, og markedet er begyndt at svirre med rygter om næste generation. Den næste Xbox skal angiveligt blot hedde Xbox. Den får quad-core processor, Kinect 2.0 bevægelsesstyring og kan simulere spil i stuen omkring brugeren via skærmbriller.Den næste generation af Xbox
FlatpanelsDK har tidligere rapporteret om lækkede Xbox-oplysninger og den seneste omgang af rygter bakker op omkring de tidligere forlydender. Den næste generation af Microsofts Xbox skal angiveligt blot hedde Xbox. Ikke noget med Xbox 720 eller Xbox 8, bare ’Xbox’. Den går pt. under kodenavnet Durango, og Microsoft erkendte da også senest i august, at de har noget nyt på vej på Xbox-fronten.Den nye Xbox skal angiveligt have Blu-ray-afspiller og næste generation af Microsofts Kinect-bevægelsessystem, hvor spil kan styres med bevægelser – nu med præcision ned på finger-niveau. Endnu mere interessant er detaljerne omkring en form for augmented reality, hvor spillerne kan iføre sig skærmbriller og omdanne stuen til en del af spillet. Det er ikke første gang vi hører om dette, når snakken falder på den nye Xbox. Skærmbrillerne er dog ikke klar fra start. Der nævnes også en ny ”innovativ controller”. Alt dette - hvis vi skal tro rygterne. Herudover nævnes understøttelse af retningsbestemt lyd, en quad-core processor og 8 GB RAM. Det hele er endnu på rygteplan, men det lader til at næste generation af spilkonsoller nærmer sig. Den nye Xbox siges at blive afsløret på næste års E3-messe. E3-messen afholdes hvert år i juni. - Kilde: Xbox World magazine
Dette er ikke et lækket billede, men i stedet et konceptbillede baseret på de nuværende rygter
Flere nyheder
Microsoft udsender liste over eksklusiv-titler til Xbox i 2021
Spil som Halo Infinite, Scorn, The Gunk og The Ascent
Apple TV+ forlænger igen prøveperioden – nu til juli 2021
Apple TV+ lader til at have svært ved at komme i gang
TCL lover Android 11 til 2019 & 2020 Android TV
Dog ikke sikkert, at det samtidig giver Google TV
WandaVision skyder i dag det store Marvel-show i gang på Disney+
Allerede i marts & maj kommer de næste 2 Marvel-serier
Q&A med Anders Schäffner: Vild streaming-vækst fortsætter i 2021
Anders Schäffner har fortid med digital udvikling i tv- & mediebranchen