Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHvordan skal vi styre fremtidens Smart TV? - FlatpanelsDK

Hvordan skal vi styre fremtidens Smart TV?

06 Nov 2012 | Rasmus Larsen |

Smart TV kæmper stadig for at få fodfæste, men med mange nye streamingtjenester i både USA, Asien og Europa, kan gennembruddet være på vej. Men hvordan skal vi styre de avancerede tv-skærme? Tre forskellige teknologier kæmper lige nu om at styre Smart-skærmene; bevægelsesfjernbetjeninger, håndbevægelsesstyring og stemmestyring. Hver front har store virksomheder i ryggen og der investeres store beløb.

Hvordan skal vi styre fremtidens Smart TV?

Kampen er allerede i gang; bare kig omkring dig i en dansk elektronikbutik. Samsungs Smart TV kan styres med håndbevægelser eller stemmestyring. LGs Smart TV kan styres med en Wii-agtig fjernbetjening. Andre holder fast i den traditionelle fjernbetjening. En lignende kamp som udfoldede sig på smartphone-markedet, hvor berøringsskærme som bekendt vandt over fysiske tastaturer, er lige nu i gang på tv-fronten.

Styring af Smart TV
Skal fremtidens Smart TV styres med hænderne, fjernbetjeningen, stemmestyring – eller måske en helt fjerde metode?, billede fra Digitimes


Hver front har store virksomheder i ryggen og der investeres store beløb i at finde løsningen på at styre Smart TV’et
Microsoft står med et ben i to lejre, ligesom Samsung også satser på to forskellige teknologier (muliggjort af andre leverandører). Tv-producenterne bevæger sig ikke i samme retning, men alligevel synes der at være bred enighed om at den traditionelle tv-fjernbetjening ikke rækker.

Den største udfordring i dag er ikke blot at skabe en brugervenlig oplevelse, men også at give mulighed for at indtaste tekst på tv-skærmen, når der skal søges i filmkataloger og indtastes brugernavne til de forskellige tv-tjenester. LGs bevægelsesfjernbetjening kan gøre styringen mere brugervenlig, men gør det ikke meget lettere at indtaste tekst. Det samme er gældende for håndbevægelsesstyring, som vi kender fra Microsoft Kinect (på Xbox 360) eller Samsungs Smart TV. Når der skal indtastes tekst er stemmestyring mere lovende, med løftet om at kunne oversætte tale til tekst på tv-skærmen, men til gengæld fejler stemmestyring ofte, når der skal navigeres rundt i tv-menuerne.

Fremtiden bliver måske i virkeligheden en kombination af de tre? For bare få år siden så vi en lignende kamp på smartphone-fronten, hvor tidlige spillere såsom Blackberry sværgede til det fysiske tastatur, men hvor touch-skærmen vandt. Alligevel er flere og flere smartphone-producenter begyndt at indbygge stemmestyring for at udføre visse opgaver, der tager lang tid med touch-skærmene pga. tidskrævende søgninger og mange skridt.

Styring af Smart TV
Samsungs Smart TV kan allerede styres med hånden og via stemmestyring – men systemerne mangler stadig finpudsning


Det virkelige spørgsmål er måske om det overhovedet bliver en af de tre styremetoder, som løber med sejren. Tablets og smartphones har allerede vist stort potentiale som fjernbetjeninger til tv-skærmen, der således får en mere passiv rolle og kun viser video og lyd, mens selve navigeringen sker på touch-skærmen på den håndholdte enhed.

Hvilken styremetode ser du størst potentiale i? Hvordan foretrækker du at styre dit eget Smart TV i dag med de nuværende styringsteknologier?

- Kilde: Digitimes rapport (premium), tak til Johnny Olesen for input



Flere nyheder

Klip kablet TV

Guide: Klip kablet til tv-pakken (2019-2020)

20 Sep 2019 | Flatpanels |
DR K

Boxer er "brandærgerlig" over snarlig lukning af DR K

20 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Apple Arcade

Apple Arcade nu åben med over 100 spil for 39 kr/md.

19 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
OL

Sportsforbund: "Dybt problematisk" at YouSee fravælger Discovery

19 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Discovery kanaler

Discovery-chef: "YouSee bliver til NoSee"

18 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
8K Ultra HD logo

Første 8K Ultra HD logo præsenteret

18 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Peacock

NBCUniversals streaming-tjeneste døbes Peacock

18 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Philips Hue HDMI Sync box

Ny boks synkroniserer Philips Hue-lys med dit TV

18 Sep 2019 | Rasmus Larsen |