Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung & Apples skærm-samarbejde i opbrud - FlatpanelsDK

Samsung & Apples skærm-samarbejde i opbrud

23 Oct 2012 | Rasmus Larsen |

I går kom to modstridende rapporter i omløb. De belyste Samsung og Apples forhold indenfor skærmproduktion og salg. Det står klart, at de to firmaers forhold bliver stadig mere fjendtligt, og at Apple er ved at flytte deres skærmproduktion til andre skærmproducenter, såsom LG, Sharp og Japan Display.

Samsung & Apples samarbejde i opbrud

I en rapport fra Korea Times forlyder det, at Samsung vil stoppe med at sælge LCD-skærme til Apple allerede i 2013. Rapporten angiver også, at Apple allerede har flyttet størstedelen af skærmproduktionen på Samsungs fabrikker videre til andre skærmproducenter. Kort efter gik Samsung ud og afviste rapporten. Men rapporten bød på nogle interessante detaljer.

For det første, så forlyder det, at Apple begyndte at flytte deres skærmproduktion væk fra Samsung i andet halvår af 2012. I første halvår af 2012 købte Apple 15 millioner LCD-paneler fra Samsung, hvilket gjorde Samsung til den største skærmleverandør hos Apple, større end LG Displays 12,5 millioner og Sharps 2,8 millioner.

Apple iPhone 5
Samsung var engang den største LCD-leverandør hos Apple, men bliver nu erstattet af andre skærmproducenter, som følge af patentslagsmålet. iPhone 5 har ingen Samsung-paneler indeni


I tredje kvartal af 2012 var Apples skærmproduktion hos Samsung dog reduceret til 3 millioner og i fjerde kvartal af 2012 var tallet helt nede på 1,5 millioner.

Korea Times citerede en Samsung-ansat i den første rapport, der pegede på, at Samsung håbede på at gøre op for noget af det tabte salg ved at sælge skærme til Amazons tablets og Samsungs egne mobile enheder. Selvom rapporten senere blev afvist af Samsung, så lader det til at der sker en del bag dørene.

Du er fyret! Ok!? Så siger jeg op!

I hvad der synes at være et tilfælde af "Du er fyret! Ok!? Så siger jeg op!", tegner der sig et billede af et falmende forhold mellem de to giganter efter patentslagsmålet startede. Apple har ikke blot flyttet deres skærmproduktion væk fra Samsung, men også hukommelseschip, ligesom det forlyder, at Apple vil flytte CPU-produktionen væk fra Samsung indenfor de næste par år.

Apple har hidtil anvendt Samsungs LCD-paneler i New iPad, MacBooks og i iPhone 4 og 4S, men i den seneste iPhone 5 har Apple skiftet til andre partnere og den berygtede iPad Mini siges også at udelade Samsungs LCD-paneler. Panasonic rygtes i øvrigt på vej ind på Apples liste over leverandører.

- Source: Korea Timea & CNET

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |