Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV 2 Play holder fast i pris på 119 kr./mdr. - FlatpanelsDK

TV 2 Play holder fast i pris på 119 kr./mdr.

22 Oct 2012 | Rasmus Larsen |

Netflix er klar og Viaplay har reageret ved at reducere prisen. TV 2 vil dog ikke ændre prisen på deres TV 2 Play streaming-tjenesten, der dermed forbliver på 119 kroner per måned. De vil dog styrke film-delen. Det skriver TV 2.

Ingen ændringer for TV 2 Play

I forbindelse med lanceringen af en række nye streamingtjenester i Danmark, er der kommet pres på de eksisterende, herunder TV 2 Play. Der er dog ikke planlagt ændringer i prisstrukturen hos TV 2 Play, som tidligere gik under navnet TV 2 Sputnik.

- ”Prisen på 119 kroner er fastsat for at være konsistent i forhold til vores prissætning andre steder. Hvis man skal købe TV 2’s kanaler eksempelvis hos YouSee, Stofa eller Waoo, så vil prisniveauet være fuldstændig det samme. Det skal ikke være sådan, at man får større rabat, hvis man kommer som Fru Jensen, end hvis man kommer som YouSee med en halv million kunder,” siger Jan Færch til TV 2 Beep.

TV2 Play går i luften i dag
TV 2 Play bliver på 119 kroner per måned på trods af konkurrencen fra bl.a. Netflix.


TV 2 Play byder på både film og tv-serier, og de nyeste film kan lejes til 39 kroner per styk. Sådan bliver det også fremover, men TV 2 vil dog tilbyde flere ”gratis”-film, som del af den månedlige abonnementsbetaling for at stå stærkere i konkurrencen.

- ”Der er ingen grund til, at vi sender de kunder, vi har, andre steder hen, så det, der kommer til at forandre sig, er, at vi vil styrke film-delen. De film, man får i sit abonnement, er dem, der bliver vist på TV 2 Film, så det er kanalen, vi kommer til at styrke. Vi vil give den flere penge, så vi kan komme med større og bedre film,” siger Jan Færch.

TV 2 mener dermed heller ikke, at Netflix er den store konkurrent, da de henvender sig til et andet kundesegment. TV 2 tror derimod på, at der stadig vil være kunder til deres noget dyrere streamingtjeneste, som dog også tilbyder adgang til TV 2-kanalerne.

- ”Hvis man gerne vil se Game of Thrones, så skal man ikke købe TV 2 Play, for det har vi ikke. Så skal man købe HBO. Hvis man gerne vil se en film i ny og næ til en billig penge, så kan man tage Netflix. Men hvis man synes, det er fedt at se de programmer, der er i tv, når man har lyst, så er det TV 2 Play, man skal vælge. Det er et helt andet behov, vi dækker, siger Jan Færch, der ikke regner med at træde ind på Netflix’ og HBO’s græs,” afslutter Jan Færch overfor TV 2 Beep.

TV 2 Play gik i luften i maj 2012, som erstatning for TV 2 Sputnik, der startede ud i 2004.

Hvad mener du? Er du fristet af TV 2 Play? Eller er du måske i den modsatte grøft og har du forladt TV 2 Play pga. de nye spillere på markedet?

- Kilde: TV 2 Beep



Flere nyheder

Sony i kovending: Spilbutik på PS3 & Vita lukkes ikke alligevel

20 Apr 2021 |

Opdateret: Sony gør 'Horizon Zero Dawn' & 10 andre PlayStation-spil gratis

19 Apr 2021 |

Test: Sony A90J OLED

16 Apr 2021 |

2020 Samsung TV virker nu med PS5-gaming i 4K120+HDR

16 Apr 2021 |

Analyse: Hvem taber, når abonnements-trætheden rammer?

16 Apr 2021 |

Power Grenaa slår dørene op på mandag

16 Apr 2021 |