Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung: Nu også Netflix på visse 2011 Smart TV - FlatpanelsDK

Samsung: Nu også Netflix på visse 2011 Smart TV

19 Oct 2012 | Rasmus Larsen |

Samsung har arbejdet hurtigt og blot 2 dage efter, at FlatpanelsDK og jer købere reagerede på den manglende Netflix på Smart TV og Smart-produkter fra før 2012, melder Samsung nu officielt ud. Netflix-app’en er nu tilgængelig på Samsungs D7005 og D8005 Smart TV fra 2011.

Opdateret med Samsungs officielle svar.

Netflix på Samsungs 2011 Smart TV

FlatpanelsDK kaldte det løftebrud, Recordere kaldte det for Usmart TV. Da Smart TV-producenterne kun valgte at frigive Netflix til deres 2012 Smart TV skabt det røre, specielt fordi det virker i udlandet på præcis de samme 2011-modeller, som er solgt her i Danmark og Norden.

Nu virker Netflix også på Samsungs 2011 Smart TV, hvis du har et D7005 eller D8005
Nu virker Netflix også på Samsungs 2011 Smart TV, hvis du har et D7005 eller D8005


Vi har været i dialog med Samsung fra første dag, og Samsung har været meget proaktive. Det beviser de nu ved at være den første tv-producent, som reagerer og åbner op for Netflix på D7005 og D8005 Smart TV fra 2011. Flere købere har allerede fået app'en frem.

Samsung siger:
"I denne uge blev TV-tjenesten Netflix lanceret som app i Samsung’s SMART Hub. Lanceringen er sket på 2012-modellerne i Samsungs E-serie. Og fra i dag vil app’en også være tilgængelig i SMART Hub på Samsungs 7- og 8-serie-modeller i D-serien fra 2011.

Kommer Netflix til andre modeller?
Samsung lancerer hvert år nye modeller af SMART TV, hvor både hardware og ydeevne er udviklet og opgraderet i forhold til tidligere år. Dette sætter begrænsninger for kompatibiliteten og afviklingen af nogle App’s, og af samme årsag, vil Netflix ikke blive tilgængelig som app til C-serien fra 2010 eller D-seriens 5- og 6-serie-modeller fra 2011."


Vi kan takke hinanden for, at der blev rykket så hurtigt på dette. Og ros til Samsung. Nu mangler vi bare, at Panasonic, Sony, LG og Philips følger Samsungs eksempel.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

ViewSonic melder 520Hz OLED monitor på vej

09 Dec 2024 |

Avis: Apple og Sony i samarbejde om Sense controllere

09 Dec 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i december

09 Dec 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Max i december

07 Dec 2024 |

Asus og Dell rygtes på vej med 27" 4K QD-OLED

06 Dec 2024 |

SkyShowtime starter produktion af nordisk indhold

06 Dec 2024 |