Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGuide: Bedste medieboks til streaming - FlatpanelsDK

Guide: Bedste medieboks til streaming

18 Oct 2012 | Rasmus Larsen |

Guiden til mediebokse er blevet opdateret til at reflektere 2017-forhold. Siden den blev publiceret første gang i 2012 har bl.a. Apple og Google søsat styresystemer til tv-skærme. 4K og HDR er også blevet temaer. I guiden finder du den bedste streamingboks til Netflix, Amazon, DR TV, TV2 Play, HBO, Viaplay osv.

Opdateret 20.12.2017: Guiden omskrevet til 2017-forhold (alle afsnit er blevet opdateret & tabel er opdateret), Apple TV 4K lanceret, Amazon-app er landet på Apple TV, Eurosport Player tilføjet, Viaplay fjernet på Xbox 360. WD TV Live fjernet.
Opdateret 18.07.2017: Tabel opdateret, Amazon tilføjet, Chromecast Ultra tilføjet, PlayStation 4 Pro tilføjet, Nintendo Wii fjernet, Viaplay på Android TV, beskrivelser af bokse opdateret, årlig elomkostning udregnet for alle bokse, YouSee tilføjet i tabel, Telia TV tilføjet i tabel, Canal Digital GO tilføjet i tabel, andre småændringer.
Opdateret 19.7.2016: Xbox One S tilføjet, TV2 Play på Apple TV, PlayStation 3, Wii og Xbox 360 fjernet fra gennemgangen (stadig med i tabellen), tabel fået forskellige opdateringer, nye streamingtjenester i tabel
Opdateret 4.12.2015: Amazon Fire TV, Nvidia Shield, Nexus Player og Roku 4 tilføjet. Link til anmeldelser tilføjet
Opdateret 19.11.2015: Apple TV (tvOS) og Chromecast 2 tilføjet (erstatter gamle versioner). Tabel opdateret.
Opdateret 15.06.2015: Nyt layout, Android TV afsnit opdateret. Tabel har fået stor opdatering
Opdateret 18.03.2015: Helt ny tabel - nu med mange flere streamingtjenester. Android TV også tilføjet. HBO Nordic og Blockbuster har fået Chromecast og ægte Airplay

Bedste streamingbokse

Ejer du ikke et Smart TV, kan du tilslutte en medieboks (eller spilkonsol) for at få adgang til tjenester såsom Netflix, DR TV, Viaplay, TV2 Play, HBO og alle de andre. Det skal du ikke være ked af for i mange tilfælde er en boks en bedre løsning end Smart TV - og så kan du opdatere løbende.

TV og bokse er ved at blive komplette computere bygget på avancerede styresystemer. Foruden at give adgang til streamingtjenester, giver disse platforme adgangs til apps og spil. De udvides i disse år med stemmestyring, universalsøgning og styring af hjemmets forbundne enheder. Vi fokuserer i denne guide på streamingtjenester – læs vores anmeldelser for yderligere information.


Noter:
  • Opstartstid angiver den omtrentlige tid fra der trykkes på tænd til Netflix app’en er klar. "Altid tændt" angiver, at boksen har så lavt standbyforbrug, at de er designet til at altid at være tændt.
  • Støj: Når der angives flere tal, skyldes det, at der findes forskellige versioner/mærker. For PlayStation og Xbox henvises til hhv. første og seneste revision.
  • Strømforbrug er omtrentligt og angives for filmafspilning - ikke maksbelastning. Ved "altid tændt" er standbyforbruget også medregnet i årlig omkostning. Det er det ikke på de andre bokse.
  • Årlige omkostning er beregnet baseret på 5 timers daglig brug og KWh-pris på 2,1 kr.. Standbyforbrug er medregnet



  • Apple TV

    Apple TV 4K

    Apple TV har været solgt i en årrække, men først i 2015 fik den et rigtigt styresystem (tvOS) samt app-butik, hvorfra man kan hente apps og spil. tvOS har det største udvalg af danske apps og med lanceringen af Apple TV 4K i efteråret 2017 blev understøttelse af 4K og HDR tilføjet, herunder Dolby Vision. Indbygget Airplay muliggør, at indhold fra iPhone/iPad kan sendes trådløst over på tv-skærmen. Med Apple TV er brugervenlighed i højsædet, strømforbruget i bund og udvalget af apps er sundt og hastigt voksende.

    Betjening: Siri Remote + app til iPhone/iPad. Spilcontroller/iPhone til spil.
    Test: Apple TV 4K
    Pris: Tjek dagspris



    Android TV

    Android TV bokse

    Googles ’Android TV’ styresystem findes indbygget i TV (Sony, Philips og B&O) og i mediebokse (Nvidia Shield, Nexus Player, Xiaomi, Razer Forge). Google har forsøgt at skabe en tv-platform til tv-kanaler, apps og spil. En fælles platform skal sikre, at når en udvikler udgiver en app eller tjeneste til Android TV, så virker den på tværs af enheder. De første produkter kom på markedet i starten af 2015 og flere er tilføjet siden. Boksene har lavt strømforbrug og er tilmed fleksible, hvis du vil nørde.

    Betjening: Fjernbetjening, stemmestyring + remote app til iOS og Android telefoner/tablets.
    Pris: Tjek dagspris



    Nvidia Shield

    Nvidia Shield (Android TV)

    Nvidia Shield er baseret på Android TV, som beskrevet ovenfor. Nvidia positionerner den som delvist medieboks, delvist spilkonsol. Hardwaren er kraftig nok til at afvikle forholdsvis krævende spil og boksen håndtere desuden 4K-opløsning og HDR-video. Boksen understøtter 24Hz samt dekodning af både HEVC og VP9, der bruges af streamingtjenester. Der findes Kodi, Plex, VLC og flere medieafspiller-apps til Android TV. Det er dog småt med danske apps til Android TV. Vi savner bl.a. DR TV, TV2 Play m.fl. Nvidia Shield er heller ikke billig.

    Betjening: Fjernbetjening, spilcontroller eller stemmestyring.
    Test: Nvidia Shield
    Pris: Tjek dagspris



    Chromecast

    Google Chromecast 2

    Chromecast er Googles tv-dongle, der tilsluttes til tv’et vha. HDMI-porten. Chromecast har ikke en tv-brugerflade, men er en ”dum” modtager i den forstand, at du skal åbne Netflix eller DR TV på din smartphone, tablet eller PC og vælge Chromecast som afspiller via det lille ”cast” logo i app’en. Det er nemt og simpelt, og det virker på tværs af Android og iOS. Du kan også sende hele browser-vinduer fra PC/Mac over på tv-skærmen via Chromecast, dog med en del begrænsninger. Chromecast er pt. den billigste måde at komme i gang med streaming på.

    Betjening: Ingen fjernbetjening medfølger. Smartphone/tablet påkrævet.
    Test: Google Chromecast 2
    Pris: Tjek dagspris



    Chromecast

    Google Chromecast Ultra

    Google tilbyder desuden en ’Ultra’ version af Chromecast, som kan håndtere 4K, HDR og sågar Dolby Vision. Ultra-versionen fungerer præcis som de foregående versioner, så alt styres fra en telefon eller tablet. Prisen er dog højere end på den normale version af Chromecast, så Ultra giver kun mening, hvis du har en tv-skærm med 4K og eventuelt HDR. Hvad angår Dolby Vision, så vær opmærksom på, at din tv-skærm skal understøtte formatet.

    Betjening: Ingen fjernbetjening medfølger. Smartphone/tablet påkrævet.
    Test: Google Chromecast Ultra
    Pris: Tjek dagspris




    Roku

    Roku

    Roku kender du måske ikke. Det er ikke så underligt for de sælges ikke i Danmark endnu. Roku er imidlertid meget populær i USA, hvor den ofte topper salgslisterne. De har pt. et udvalg af afspillere, hvor de dyreste kan håndtere 4K-opløsning og HDR. Rokus bokse er strømbesparende og er designet, ligesom Apple TV, til altid at være tændt, så de hurtigt kan vækkes fra dvale. Roku virker i øvrigt uofficielt med dansk Netflix. Vi krydser fingre for, at de snart kommer til Norden.

    Betjening: Med medfølgende fjernbetjening samt via apps til Apple og Android smartphone/tablets.
    Pris: Tjek dagspris



    Amazon Fire TV

    Amazon Fire TV

    Amazon lancerede i 2014 sin Fire TV-boks og har sidenhen udvidet med en 4K-version samt Fire TV Stick, der er en lille HDMI-dongle. Amazon har valgt at ”forke” Android-styresystemet, hvilket vil sige, at de har brugt Android som grundstamme, men bygget systemet om efter egne ønsker. Derfor skal apps udvikles specifikt til Fire TV. En særlig udgave af den lille Stick virker i Danmark, men den er dyr og ikke særlig attraktiv før Amazon åbner op for sluserne.

    Betjening: Med fjernbetjening + stemmestyring.
    Pris: Tjek dagspris



    Netflix på Mac Mini

    PC/Mac

    Det er naturligvis muligt at streame Netflix, HBO og de andre fra PC med Windows eller Mac med OS X. Du streamer typisk direkte fra internetbrowseren. PC /Mac kan tilsluttes tv’et og fungere som mediecenter og der findes adskillige løsninger med stor variation i brugerflader, strømforbrugsniveauer mv. Mac Mini er blevet populær, men det er blot én af mange. Mediecentre kan også benytte mediecentersoftware såsom Kodi (XBMC) og Plex. Fælles for disse er, at de kan håndtere mere end blot Netflix og HBO. Bemærk dog, at de færreste streamingtjenester leverer fuld billed- og lydkvalitet til internetbrowsere. Typisk går billedkvaliteten op til 720p HD.

    Betjening: Styr med dit keyboard, der også er perfekt til at indtaste tekst, når der skal søges – men dog lidt klodset i stuen. Alternativt med en app såsom Rowmote.



    Xbox One S

    Xbox One S / One X

    Xbox One S afløser den originaler Xbox One. Den har fået UHD Blu-ray-drev til film i højeste kvalitet samt streaming i op til 4K HDR. Det er den første spilkonsol med UHD Blu-ray og i tilbudsperioder er One S den billigste UHD Blu-ray-afspiller. Xbox One X tilføjer flere kræfter og mulighed for 4K i spil.

    Betjening: Spilcontroller eller fjernbetjening. Remote-apps til iOS/Android/Windows
    Test: Xbox One S
    Pris: Xbox One S / Xbox One X




    PlayStation 4

    PlayStation 4 / Pro

    PlayStation 4 er den seneste konsol fra Sony. Den understøtter tv-apps såsom Netflix, DR TV og Blockbuster i op til 1080p HD-kvalitet. PlayStation 4 Pro er senere lanceret som en ”pro” udgave, der kan håndtere 4K og HDR i spil og via streaming. PlayStation er selvsagt også en kraftfuld spilkonsol, hvilket dog medfører, at strømforbruget ved streaming er højt.

    Betjening: Med spilcontroller eller fjernbetjening.
    Test: PlayStation 4
    Test: PlayStation 4 Pro
    Pris: PlayStation 4 / PlayStation 4 Pro




    Del gerne dine erfaringer i kommentarsektionen herunder og hjælp os med at holde overblikstabellen opdateret.

    Se også guide til Smart TV
    Se også guide til streaming og apps
    Se også vores købsanbefalinger (TV, mediebokse)



    Flere nyheder

    B&O Beosound Stage soundbar

    Første indtryk: Beosound Stage soundbar & BeoVision Harmony TV

    13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    Hisense IFA 2019

    Hisense fremviser 8K, 21:9-skærm, 'Arc' TV & dobbelt-lags LCD TV

    13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    Filmstriben Apple TV

    Bibliotekernes Filmstriben klar på Apple TV

    12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    See Apple TV+

    Apple: Sådan streames 4K Dolby Vision & Atmos fra Apple TV+

    12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    Sharp Android TV

    Sharp satser på Android TV i europæisk comeback

    12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    Philips 8K OLED

    Philips fremviser 8K OLED TV

    11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    FireTV soundbar

    Soundbarer med indbygget TV-platform er en trend

    11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    LG 8K OLED

    Første 8K OLED TV koster 30.000... Euro

    11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |