Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason5 års tv-design: Sony - FlatpanelsDK

5 års tv-design: Sony

28 Sep 2012 | Rasmus Larsen |

I et historisk perspektiv er fladskærmen stadig en relativ ny opfindelse, selvom de fleste af os efterhånden har en eller flere i hjemmet. Men hvordan så vores fladskærme egentlig ud for 5 år siden? I en serie af Gallerier tager FlatpanelsDK et kig på 5 års tv-design for alle de store brands indenfor fladskærms-tv. I dag kigger vi på Sony.

Hver fredag kigger FlatpanelsDK på en ny tv-producents designtradition. Vend tilbage næste fredag og se hvem der er i spotlyset.

Sony: 5 års tv-design

I denne del af FlatpanelsDKs design-føljeton tager vi et kig på Sony. Vi starter i 2008, hvor to tv-designs står meget klar i vores erindring. Først lancerede Sony deres nyeste X-serie, der havde højttalerne placeret på hver side af skærmen – noget som meget sjældent ses i dag – og dernæst gik Sony i offensiven med deres hvide linje af ”fotoramme”-tv.

Sony HX955
Vi kigger denne fredag på Sonys tv-design gennem de seneste 5 år

Selvom Sony gennem flere år fik kritik for at deres skærme var for dybe og klodsede bagtil i forhold til sydkoreanernes slanke fjernsyn, var Sonys topmodeller en helt anden historie. I 2009 præsenterede Sony verdens tyndeste fladskærm i form af ZX1, som et lyn fra en blå himmel. Det var muligt fordi Sony var den første til at tage kant-LED i brug. Desværre blev det ikke rullet bredt ud i de billigere modeller før et par år senere. I 2010 præsenterede Sony første gang deres Monolithic-designfilosofi. Monolithic betyder, at hele designet er skåret fra ét stykke og med designretningen har Sony i 2011 og 2012 skabt meget elegante Monolithic-modeller, der afslappende læner sig bagover; holdt oppe af en unik fod med indbygget højttaler. Kronen på værket blev sat i Berlin for blot en måned siden med den nye HX955. Se 5 års tv-design fra Sony i Galleriet her, og se frem til et nyt tilbageblik hver fredag i de kommende uger.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |