Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLoewes nye Reference ID er visuelt vidunder - FlatpanelsDK

Loewes nye Reference ID er visuelt vidunder

05 Sep 2012 | Rasmus Larsen |

Loewe præsenterede på IFA deres nye Reference ID-model, der er smukkere end nogensinde. Det simple design er krydret med Loewes muligheder for at individualisere tv’ets design.

Loewe Reference ID

Loewe er klar til at kæmpe direkte med Bang & Olufsen i luksussegmentet med den nye Reference ID-serie, som Loewe ikke er bange for at beskrive som et mesterværk.

Loewe Reference ID
Loewes nye Reference ID


I designfasen har Loewe allieret sig med den italienske pianoproducent Fazioli for at vise, hvordan kunderne kan individualisere tv’et på både front, sider og bagside. Loewes første kunde er Prins Alexander af Schaumburg-Lippe, der også har sat sit helt unikke præg på tv’et – det samme kan du.

Loewe Reference ID
Loewes nye Reference ID


Tv’et har som standard et minimalistisk design, hvor en aluminiumsramme omgiver den blanksorte front og sorte bagside. Herfra kan kunderne individualisere med unikke farvevalg til højttalerstoffet, udskifte farven på aluminiumsrammen, og ændre bagsiden af tv’et. Loewe giver også kunder mulighed for at få indgraveret tekst eller pynte med specielle elementer. Endelig nævnes muligheden for at installere hvide LED-bagbelysning, der oplyser væggen bag tv’et.

Loewe Reference ID
Loewes nye Reference ID – en variant designet af Fazioli


Teknikken

På den tekniske front har Loewe indbygget masser af billedteknologi og multimediefunktionalitet. Først og fremmest fremhæves et 400 Hz system og muligheden for at se både 2D og 3D.

Loewe Reference ID
Loewes nye Reference ID


På mediefronten har Loewe indbygget to af hver tv-tuner, så brugere kan optage alt imens de ser en anden tv-kanal. Der er en indbygget harddisk på 1 TB, så der er masser af plads til optagelser. Optagelserne kan også ses på andre Loewe-tv i hjemmet, der er koblet op på hjemmenetværket – trådløst, via kabler eller via powerline (strømnettet).

Loewe Reference ID
Loewes nye Reference ID


Alle herlighederne kan styres med fjernbetjeningen eller med Loewe iPad-app, Loewe Assist Media app. Herfra er der blandt andet en intelligent programguide, hvor alle tv-kanalerne, og programmet der vises, kan ses på iPad-skærmen. Når du er klar til at vælge en tv-udsendelse trykker du blot play.

Loewe Reference ID
Loewes nye Reference ID


Lydsystemet siges at levere 160W og Loewe har desuden indbygget en multikanals lyddekoder.

Loewe Reference ID lander på de første markeder i slutningen af året i 40 og 46 tommer. I foråret 2013 kommer en 55 tommer variant. Den danske lancering og priser er endnu ikke bekræftet.



Flere nyheder

DRTV på Waoos tv-boks

Det nye DRTV rykker ind på Waoo-boksen efter flere års tovtrækkeri

13 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Xbox Series X

Her er den nye Xbox Series X og den nye controller

13 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
OL 2020 Tokyo

OL 2020 i Tokyo sendes på Discovery & DR - se fordelingen

13 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
HBO Nordic

HBO Nordic: Mest sete serier i 2019 - og smugkig på 2020

12 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
C More

C More lancerer app til Android TV

12 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix tester ny, øjeblikkelig 'Watch Now' funktion

12 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Sony Android TV

Sony udruller AirPlay 2, HomeKit & Atmos som del af Android 9 opdatering

11 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Julekonkurrence 2019

Julekonkurrence: Vind LG OLED TV

11 Dec 2019 | Flatpanels |