Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV-salg overgår Microsoft Xbox 360-salg - FlatpanelsDK

Apple TV-salg overgår Microsoft Xbox 360-salg

25 Jul 2012 | Rasmus Larsen |

I det som mange har døbt ”the battle for the living room” er Apple TV-boksen ved at få fodfæste. I det netop overståede kvartal solgte Apple 1,3 million Apple TV-bokse, hvilket overgår Microsofts salg på 1,1 million af Xbox 360.

Apple TV haler ind på Xbox 360

Som udgangspunkt kan det virke som en sær sammenligning, men amerikanerne er begyndt at fokusere på den næste slagmark, som internettet potentielt kan vende op og ned på; stuen. Microsoft positionerer i stigende grad Xbox 360 som en video- og musikboks, foruden spilegenskaberne. Apple har taget den modsatte tilgang og startet med video og musikdelen, for trinvist at fokusere på spil (via AirPlay) og andet indhold.

Den nye Apple TV med 1080p
Startskærmen på Apple TV-boksen

I det netop afsluttede kvartal solgte Apple 1,3 million Apple TV-bokse, mens Microsoft solgte 1,1 million Xbox 360-konsoller. Microsoft oplevede en markant nedgang i salget, mens Apple oplevede en 170 % stigning i forhold til året før. Set over hele produktets levetid er der dog ingen sammenligning. Xbox 360 står stadig i langt flere stuer, og har naturligvis flere år på bagen, hvorfor salget også falder naturligt. Hvad angår PlayStation 3, der også i stigende grad bliver positioneret som en videomaskine, så overgik salget af denne fortsat både Apple og Microsoft-boksene i kvartalet før, men de seneste kvartalstal er ikke frigivet.

Er Microsoft ved at vinde krigen om din stue?
Microsoft vil gøre Xbox til stuens underholdningsboks

Apples chef, Tim Cook, betegner fortsat Apple TV som en hobby, men siger, at Apple ser stort potentiale i Apple TV-produktet. Der har senest været stille på rygtefronten mht. et Apple fladskærms-tv, men det ligger stadig i kortene, at Apple er ved at forberede et indtog på tv-markedet. Microsoft forventes at lancere en Xbox 720 indenfor få år. Apple TV-boksen bliver opdateret senere på året med iOS 6, der blandt andet tilføjer en AirPlay-funktion, der kan sende lyden fra film og tv-udsendelser trådløst til eksterne højttalere.



Flere nyheder

Sony Crystal LED

Sonys første microLED-skærme koster millioner

16 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
YouTube HTML5

YouTube udfaser sin browser-løsning til TV

16 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
B&O Beosound Stage soundbar

Første indtryk: Beosound Stage soundbar & BeoVision Harmony TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Hisense IFA 2019

Hisense fremviser 8K, 21:9-skærm, 'Arc' TV & dobbelt-lags LCD TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Filmstriben Apple TV

Bibliotekernes Filmstriben klar på Apple TV

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
See Apple TV+

Apple: Sådan streames 4K Dolby Vision & Atmos fra Apple TV+

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Sharp Android TV

Sharp satser på Android TV i europæisk comeback

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Philips 8K OLED

Philips fremviser 8K OLED TV

11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |