Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAmazon vil skabe fremtidens tv-tjenester - FlatpanelsDK

Amazon vil skabe fremtidens tv-tjenester

23 Jul 2012 | Rasmus Larsen |

Amazon åbner snart et gigantisk kontor i Londons gader. Herfra vil Amazon udvikle fremtidens digitale tv-tjenester, som vil gavne ”forbrugere over hele verden”. Mange millioner engelske pund investeres i projektet.

Amazon i offensiv på tv-fronten

Amazon er i stigende grad ved at etablere sig som en spiller i den digitale branche. I USA har forbrugerne adgang til blandt andet en filmtjeneste fra Amazon og i England ejer Amazon LoveFilm, der er en pendant til Netflix. Amazon lancerede sidste års deres første tablet med fokus på digitalt indhold og har video-apps til de fleste populære enheder i dag.

Den gigantiske internetforhandler Amazon sætter nu flere millioner ind på at skabe fremtidens tv-tjenester
Den gigantiske internetforhandler Amazon sætter nu flere millioner ind på at skabe fremtidens tv-tjenester

Det nye ”Digital Media Development Centre” bliver placeret i London og skal dække over 4400 kvadratmeter i 8 etager. Der er bestemt tale om en markant investering fra Amazons side, der vil bringe flere hundrede ansatte i arbejde og koste flere million er engelske pund. Herfra vil Amazon udvikle fremtidens tv-tjenester og video-tjenester. Hvad det præcis skal dække over fortælles ikke, men det nævnes, at både LoveFilm og PushButton-virksomhederne bliver flyttet til det nye center. LoveFilm er internetvideotjeneste ligesom Netflix. PushButton udvikler video-apps til blandt andet tv-skærme, spilkonsoller, tablets og smartphones. Amazon vil ikke ud med mere på nuværende tidspunkt, men lover spændende nyheder indenfor overskuelig fremtid. - Kilde: Amazon



Flere nyheder

Bloomberg: Apple arbejder på kombineret Apple TV-boks & HomePod-højttaler

12 Apr 2021 |

Danske priser på LG C1 og B1 OLED TV

12 Apr 2021 |

Paramount udskyder sine storfilm yderligere

12 Apr 2021 |

Logitech stopper salget af Harmony universal-fjernbetjeninger

11 Apr 2021 |

Chromecast med Google TV

09 Apr 2021 |

Rygte: Samsung vil købe OLED TV-paneler fra LG

09 Apr 2021 |