Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG starter produktion af 84" 4K Cinema 3DTV - FlatpanelsDK

LG starter produktion af 84" 4K Cinema 3DTV

20 Jul 2012 | Rasmus Larsen |

LG præsenterede deres imponerende 84-tommer "ultra-definition" 4K TV på CES 2012 tilbage i januar. De lovede os en 2012-lancering og produktionen er nu startet. Tv’et, som kommer med LGs Cinema 3D-teknologi, skal sælges i Sydkorea fra slutningen af august. Mulig europæisk lancering senere i 2012.

LG begynder at sælge 84" 4K TV

I kølvandet på lanceringen af Samsungs 75-tommer LED-model, har LG annonceret, at deres imponerende 84-tommer 4K Cinema 3DTV er sat i produktion. Tv'et er LGs første kommercielle tv med 4K-opløsning, og som lovet bliver det nu tilgængeligt til dem som har råd.

LGs
LGs 84-tommer 84LM9600 Cinema 3DTV kommer nu i handlen

Tv’et har en 4K-opløsning (3840x2160 pixels), hvilket gør det i stand til at præsenteret 2D-indhold i fuld 4K-opløsning og 3D-indhold med imponerende detaljegrad, på trods af, at der anvendes billige polariserede 3D-briller. 4K-opløsning er fire gange højere end Full HD og giver liv til omkring 8,3 millioner individuelle pixels. Tv’et kommer naturligvis også med LGs komplette Smart TV-platform med tv-apps, samt et 2,2 højttalersystem. Tv’et er baseret på et LCD-panel med LED-bagbelysning.

LGs
LGs 84-tommer 84LM9600 Cinema 3DTV kommer nu i handlen

LGs 84-tommer 84LM9600 lander i Sydkorea i slutningen af august og vil koste omkring $22000 – eller hvad der svarer til cirka 130.000 danske kroner. Kun 84 eksemplarer vil blive produceret indledningsvis. LG giver et gratis videokamera til de kunder der forudbestiller, og har også planer om at give indhold i 4K-opløsning med. LG lover desuden, at de også vil bringe ”ultra-definition” produkter til Europa, USA og resten af verden senere i 2012.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |