Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung slipper TB750 og TB550 skærmene fri - FlatpanelsDK

Samsung slipper TB750 og TB550 skærmene fri

04 Jul 2012 | Rasmus Larsen |

Samsung viste en række nye PC-skærme frem på CES 2012 tilbage i januar og nu er de nye modeller begyndt at lande i handlen. Samsung har frigivet TB750 og TB550-modellerne, der både fungerer som PC-skærme og tv-skærme pga. en indbygget digital tv-tuner.

Samsung TB750 og TB550

Samsungs PC-skærme og tv-skærme konvergerer i de to nye TB750 og TB550-modeller. Der nævnes blandt andet tv-funktionalitet, såsom Smart TV og optagefunktion.

Samsungs nye TB750 skærm med indbygget tv-tuner
Samsungs nye TB750 skærm med indbygget tv-tuner

7-serien (TB750) er et særpræget design, hvor skærmen holdes oppe af en asynkron fod, der hæfter i den ene side. Foden er hvid, mens selve skærmen er holdt i Samsungs karakteristiske sorte, højglans look. Den billigere 5-serie (TB550) har et mere traditionel design.

Samsungs nye TB750 skærm med indbygget tv-tuner
Samsungs nye TB750 skærm med indbygget tv-tuner

Begge modeller har en indbygget HD-tuner, der kan modtage tv-signaler via både husantenne og kabel-tv. Det kræver blot, at du tilslutter et antennestik. Herudover nævnes en optagefunktion og muligheden for at sætte direkte tv-udsendelser på pause. Disse funktioner åbnes op ved at tilslutte en USB-harddisk på bagsiden af skærmen. Endelig nævnes for begge skærme DLNA-streaming samt MHL-understøttelse, der gør det muligt at tilslutte en nyere smartphone.

Samsungs nye TB550 skærm med indbygget tv-tuner
Samsungs nye TB550 skærm med indbygget tv-tuner

Den primære forskel på de to modeller er designet samt WiDi-understøttelse i TB750. WiDi er en trådløs standard, som gør det muligt at ”skubbe” video, musik og billeder på en smartphone, tablet eller bærbar computer trådløst over på skærmen. Begge skærmserier kommer med de billige TN-paneler og Full HD (1920x1080) opløsning. TB750 er nu tilgængelig i 24 og 27 tommer kaldet T24B750 og T27B750. TB550 er tilgængelig i 23 og 27 tommer kaldet T23B550 og T27B550.



Flere nyheder

Black Friday 2019

Black Friday 2019: Nyttige tips, guides & anbefalinger

21 Nov 2019 | Flatpanels |
Canal Digital GO

Canal Digital i 2020: Dyrere fuldpakke, men også mere fleksibilitet

21 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
DRTV Android TV

DR: Vi udvikler app til Android TV

20 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Boxer TV

Boxer i 2020: Priserne på tv-pakker hæves igen

20 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Netflix Stranger Things

Netflix kræver nu at film laves i HDR

19 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
DRTV på Samsung TV

DRTV til Smart TV nu med live-kanaler - knas med HbbTV på ældre TV

18 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
DR

DR: Tv-programmer som rammes af sparekniven fra 2020

18 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Stofa

Stofa i 2020: Prisen på tv-pakker stiger med op til 40 kr/md.

16 Nov 2019 | Rasmus Larsen |