Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonCanal Digitals fokus på tv i HD giver pote - FlatpanelsDK

Canal Digitals fokus på tv i HD giver pote

14 Jun 2012 | Rasmus Larsen |

Canal Digital sadlede for nylig om og begyndte at fokusere på kunder, der ønsker et bredt udbud af tv-kanaler i HD-kvalitet uden hård komprimering. Det har fungeret og Canal Digital forventer overskud i 2012, forlyder det i dagens årsregnskab.

FlatpanelsDK kører i denne uge et stort HDTV-tema i forbindelse med EM 2012. Læs også om DRs planer om at lancere DR3 og lukke DR HD og Update. Gå direkte til HDTV-temasiden her.

Canal Digital satser på HD

Canal Digital er gået fra et underskud på 187 mio. kr. i 2010 til et mindre underskud på 16,5 mio. kroner i 2011. I 2012 forventes et overskud, efter at første kvartal har udviklet sig positivt.

Canal Digital HD Entertain Mini
Canal Digital har senest lanceret HD Entertain Mini, der skal gøre det lettere bl.a. at få tv i flere rum

Den primære grund til fremgangen er ifølge Canal Digital, at der er satset mere målrettet på et bredt udvalg af tv-kanaler i HD-kvalitet, der rent faktisk ligner HD og ikke er hårdt komprimeret. Adm. Direktør for Canal Digital, Jarl Søderman siger: - ”I 2010 lagde vi kundestrategien om og valgte bevidst at gå målrettet efter de kunder, som ønsker et bredt udbud af gode tv-kanaler i suveræn HD billedkvalitet. Salget af stadigt større HD fladskærme og et højt tidsforbrug af tv blandt danskerne understøttede beslutningen om at satse på dette kundesegment. Vi har samtidig eksekveret en kundestrategi med et vedholdende fokus på at gøre det nemt og enkelt at være kunde. Det er med til at differentiere os på markedet, og det kan vores kunder mærke - blandt andet via en simpel pris- og produktstruktur uden uforståelige kortgebyrer. Vi har desuden lanceret en ny attraktiv On Demand tjeneste, som kunderne tager godt i mod. Lige så væsentligt er det, at vi har formået at fastholde en fantastisk god kundeservice med nogle af de højeste kundetilfredshedsniveauer i branchen. Kundestrategien gav os i maj et resultat på 92 procent tilfredse kunder, og det vurderer jeg er med til at give os en klar konkurrencefordel på markedet.” Canal Digital har gennem 2011 og starten af 2012 fokuseret på at få deres Canal Digital GO-tjenester i luften, og den er senest udvidet med mere indhold, ligesom billedkvalitet også hæves markant. Canal Digital har også prøvet kræfter med 3D. Canal Digital forsøgte sidste år at sælge deres kabel-tv aktiviteter til Stofa, men hele salget gik ikke igennem. Canal Digital vil fortsat sælge kabel-tv til antenneforeninger, men fokus vil fremadrettet også være på deres satellit-tv udbud.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |