Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKineserne vil masseproducere OLED i 2012 - FlatpanelsDK

Kineserne vil masseproducere OLED i 2012

05 Jun 2012 | Rasmus Larsen |

Kinesiske Chimei Innolux (CMI) meddeler officielt, at de vil påbegynde masseproduktion af OLED-paneler i fjerde kvartal af 2012. De første skærme vil måle 3,4 og 4,3 tommer.

CMI vil producere OLED

Skærmproducenter er ved at forberede en hurtig og kritisk overgang over til OLED-teknologi. Samsung og LG har et forspring, men de japanske producenter er også på vej. Nu kan den kinesiske skærmproducent CMI – lokaliseret i Taiwan – overhale indenom. Men hvordan kan de overhale de mere veletablerede japanske producenter? Jo for det første er CMI støttet af den taiwanske regering.

CMIs TrueOLED skærme
CMI har tidligere udstillet disse to OLED-skærme, der var de første under TrueOLED-navnet

CMI vil starte ud med at producere små OLED-paneler til håndholdte enheder på en 3,5. generations AMOLED-fabrik. Produktionen skal starte i 4. kvartal af 2012. I første omgang skal der udelukkende produceres 3,4 og 4,3-tommer OLED-paneler, men CMI håber naturligvis på at kunne udvide senere. CMIs OLED-skærme vil blive kaldt TRUOLED og være baseret på RGBW-pixel; altså hvide pixels med farvefiltre. Det er samme design, som LG vil benytte i deres kommende 55-tommer OLED-TV, men altså anderledes end Samsungs ”Super AMOLED”. CMI vil kunne producere skærme med meget høj pixeltæthed på over 300 ppi (pixels per tomme) og med meget brede betragtningsvinkler, forlyder det. CMI udstiller lige nu deres såkaldte TrueOLED-skærme på SID 2012-messen i Boston. Husk at du kan læse meget mere om OLED-skærme og teknologi her.



Flere nyheder

Philips præsenterer 2021 OLED TV i 48-77" med HDMI 2.1, Ambilight

27 Jan 2021 |

Nye Philips LCD TV får miniLED og HDMI 2.1

27 Jan 2021 |

YouSees nultakst på egne tjenester puster til debat om net-neutralitet

26 Jan 2021 |

Analytiker: Hold øje med niche-streamerne

26 Jan 2021 |

LG gør webOS tilgængeligt for andre TV-mærker under licens

25 Jan 2021 |

YouTube streamer nu i HDR på Xbox

22 Jan 2021 |