Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonCanal Digital lancerer HD Entertain Mini - FlatpanelsDK

Canal Digital lancerer HD Entertain Mini

30 May 2012 | Rasmus Larsen |

Canal Digital lancerede for nylig deres HD Entertain Center-boks med interaktive funktioner, og nu følger de op med HD Entertain Mini. Når boksen indgår i et hjem med HD Entertain Center, kan der streames indhold mellem boksene. Boksen kan også leje film fra Canal Digital GO og styres med iPhone/iPad.

HD Entertain Mini

Canal Digital er klar med en ny tv-boks under navnet HD Entertain Mini. Boksen bygger på samme software som sin storebror, som vi senest roste i anmeldelsen her.

Canal Digital HD Entertain Mini
Canal Digital præsenterer HD Entertain Mini

HD Entertain Mini er meget kompakt og kan nemt gemmes væk. Den kommer i højglans hvid, og fjernbetjeningen er ligeledes hvid. Der findes en række indgange på bagsiden og den kan nemt tilsluttes Tv via HDMI og lydanlæg via optisk udgang. Blandt indgangene findes også et internet-stik, og det åbner op for en række interaktive tjenester og muligheder.

On-demand og indholdsdelining

En af mulighederne er Canal Digital GO, som er Canal Digitals on-demand-tjeneste. Her er der adgang til lejefilm samt gratis-indhold, der kan streames direkte over internettet, så snart du har tid og lyst. Canal Digital har i øvrigt planlagt spændende opdateringer for deres GO-tjeneste. Det vi kigger på i en separat artikel inden længe.

Canal Digital HD Entertain Mini
Canal Digital præsenterer HD Entertain Mini

HD Entertain Mini-boksen kan fungere som en selvstændig enhed, men når den kombineres med HD Entertain Center, udvides funktionaliteten. Mini-versionen har som udgangspunkt ingen harddisk, men kan streame optagelser fra harddisken på Center-boksen. Ligeledes kan Center-boksen få gavn af sin lillebror, da den kan fungere som ekstra tuner. Dermed får man mulighed for at optage flere forskellige kanaler, samtidig med, at man ser noget helt tredje. Der findes imidlertid et USB-stik på bagsiden, hvortil der kan tilsluttes et USB-stik eller en USB-harddiske, og dermed åbnes også op for pause, spole tilbage og optagelse på Mini-boksen. Selve boksen indeholder DVB-S2 og DVB-T tunere, så Canal Digital-kunder både kan se kanaler via parabol, og de ”frie” Tv-kanaler via antenne, såsom TV2 Regionerne. Boksen håndterer alle velkendte Tv-formater, inklusiv HD og 3D, og alle herlighederne kan desuden styres med Canal Digitals iPhone/iPad app.

Kan bruges uden antennekabler

Ikke alle funktionerne er tilgængelig fra dag 1, men Canal Digital vil løbende opdatere boksen. En af opdateringer vil indeholde muligheden for at benytte HD Entertain Mini fuldstændig uden antennekabler, såfremt man også har en Center-boks i huset. I så fald kan Mini-boksen anvende tunerne i den store boks. Det kræver, at begge bokse er tilsluttet hjemmenetværket og i den forbindelse har Canal Digital allieret sig med en powerline-producent, så der kan skabes et netværk direkte via strømkablerne i dit hus/lejlighed. Powerline-opsætningen er også påkrævet til mange af de andre funktioner, hvor boksene deler indhold.

Canal Digital HD Entertain Mini
HD Entertain Mini kan vise tv uden antennekabler via netværk

Med andre ord kan HD Entertain Mini fungere som en ideel sekundær boks i et rum i huset, hvor der ikke i dag er adgang til antennekabler, og dermed udvider Canal Digital deres fokus på multirumsløsninger. Canal Digitals HD Entertain Mini-boks følger med gratis ved tegning af abonnement hos Canal Digital. Den kan også købes separat for 1195 kroner inden længe. Hold øje med www.canaldigital.dk for leveringsinformation. Canal Digital nævner også, at interesserede kunder kan holde sig opdateret via deres nyhedsbrev.



Flere nyheder

Sony i kovending: Spilbutik på PS3 & Vita lukkes ikke alligevel

20 Apr 2021 |

Opdateret: Sony gør 'Horizon Zero Dawn' & 10 andre PlayStation-spil gratis

19 Apr 2021 |

Test: Sony A90J OLED

16 Apr 2021 |

2020 Samsung TV virker nu med PS5-gaming i 4K120+HDR

16 Apr 2021 |

Analyse: Hvem taber, når abonnements-trætheden rammer?

16 Apr 2021 |

Power Grenaa slår dørene op på mandag

16 Apr 2021 |