Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV 2 Play går i luften i dag - FlatpanelsDK

TV 2 Play går i luften i dag

21 May 2012 | Rasmus Larsen |

FlatpanelsDK fortalte første gang om TV 2’s nye on-demand-tjeneste, TV 2 Play, tilbage i april. I dag går TV 2 Play officielt i luften. Det sker med adgang via browseren og Apple iPhone og iPad. Inden længe følger Smart TV, Android og Windows Mobile.

TV 2 Play i luften

TV 2 lancerer i dag officielt deres TV 2 Play on-demand-tjeneste, hvor kunder får adgang til TV 2s Tv-kanaler samt populære programmer ”on-demand”.

- ”TV 2 Play bliver stedet for alle de mange danskere, der gerne vil se TV 2s kanaler og programmer lige præcis når, hvor og hvordan det passer dem. Lanceringen i dag er et vigtigt, strategisk skridt for TV 2, hvor vi imødekommer efterspørgslen i markedet efter adgang til TV 2s indhold på flere platforme og på skæve tidspunkter,” siger Gregers Wedell-Wedellsborg, direktør for TV 2s digitale indhold.

TV2 Play går i luften i dag
TV 2s nye videotjeneste, TV 2 Play, går i luften i dag


Ved at kombinere direkte Tv-kanaler med on demand, kan TV 2 åbne op for både fleksibilitet og mobilitet. Nu kan danskerne se indhold, når de vil og hvor de vil. On demand-delen indeholder bl.a. spillefilm og tv-programmer, herunder et bredt udvalg af børneprogrammer.

- ”Ud over et større udbud af live- og on demand-tv har vi arbejdet en del med design og navigation, og så introducerer vi en helt ny teknologi, der giver kunderne den bedste kvalitet, deres udstyr og forbindelse kan håndtere – en teknologi, der virker på både små og store skærme. Så vi er klar til den store sportssommer med både EM i fodbold, Tour de France og OL i London, der naturligvis kan ses på TV 2 Play,” siger kommerciel chef for TV 2 Play, Jan Færch.

TV 2 har valgt at kalde tjenesten for TV 2 Play for at bakke op om ”play”, som et fællesbegreb for næste generation af Tv-tjenester. TV 2 Play afløser samtidig Sputnik. Prisen bliver 119 kroner per måned. Der tilbydes også et soloabonnement, hvor TV 2-hovedkanalan kan ses. Det koster 19 kroner per måned.

TV 2 Play er klar i dag på web, iPhone og iPad. Inden længe følger understøttelse af Smart TV og flere mobile-platforme såsom Windows og Android.

Har du prøvet TV2 Play? Del dine erfaringer i kommentarfeltet herunder.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |