Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRetina-skærme på vej i Apples nye Macbooks - FlatpanelsDK

Retina-skærme på vej i Apples nye Macbooks

16 May 2012 | Rasmus Larsen |

De kommende Apple Macbook Pro bliver de første PC-produkter til massemarkedet, der udnytter ekstrem høj opløsning, ofte kaldt Retina på Apples produkter. Det afslører 9to5mac.

Retina-skærme i nye Macbooks

Apple lancerer inden længe nye Macbook Pro-modeller, med en række nyheder; mest bemærkelsesværdig Retina-skærme med ekstremt høj opløsning. Det afslører 9to5mac i en omfattende artikel efter, at de har talt med kilder.

Retina displays
De nye Macbook Pro får angiveligt Retina-skærme

Opløsningen er ikke angivet (den er formentligt cirka 2880x1800 pixels), men kilden beskriver skærmene, som ”jaw-dropping” og ”uden tvivl den vigtigste innovation i flere år”. På trods af den langt højere opløsning, forventes ikoner og tekst på skærmen dog at forblive uændret – blot mere detaljeret. Det angives desuden, at brugere vil kunne skalere objekter på skærmen, så de bliver både større eller mindre, uden at det mærkbart påvirker skarpheden. Det er muligt fordi pixeltætheden er så høj. Apple introducerede første gang ”Retina-skærmen” i iPhone 4, og senere i iPad 3. Apples ”Retina”-term angiver, at pixeltætheden på en skærm overstiger det menneskelige øjes evne til at skelne detaljer. Det angives desuden, at de nye iMac og Macbook Air også får Retina-skærme i en senere opdatering. Hvis rygtet er sandt, så vil Apple formentlig skubbe PC-markedet ind i en ny fase, hvor der igen kommer fokus på skærme og billedkvalitet. PC-skærme har i mange år stået i stampe, hvad angår udvikling, så det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. - Kilde: 9to5mac

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |