Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonB&O BeoPlay V1 TV officielt - priser fra 18.000 - FlatpanelsDK

B&O BeoPlay V1 TV officielt - priser fra 18.000

02 May 2012 | Rasmus Larsen |

B&O præsenterer BeoPlay V1 med helt nye tilslutningsmuligheder og et enkelt design, som kan tilpasses efter smag og behag. Tv’et kommer i 32 og 40 tommer i hvid eller sort. BeoPlay V1 er også det første fladskærms-Tv i B&O Play-serien.

B&O BeoPlay V1

B&O PLAY lancerer i dag sit første fjernsyn nogensinde, døbt BeoPlay V1. Tv’et er udviklet specifikt til fleksibel placering, og med øje for god lyd- og billedkvalitet – samlet i én pakke.

B&O Play TV
B&O præsenterer BeoPlay V1


BeoPlay V1 kommer med fire placeringsløsninger; loft, væg, gulv og bord. Til hver løsning hører et specialudviklet beslag eller en unik fod. Frontstoffet ved højttaleren kan nemt skiftes til forskellige farver (rød, gul, grøn, sølv og mørkegrå), der passer til årstiden eller blot giver løbende fornyelse til hjemmet. BeoPlay-fladskærmen fås i både sort og hvid; begge i metal.

B&O Play TV
B&O præsenterer BeoPlay V1


God lyd og komplet surroundmodul

B&O har som altid ikke blot fokus på billedet, men også lyden. BeoPlay V1 kan nemt stå alene, men kan naturligvis også tilsluttes BeoLab-højttalere.

- ”Med sin dybe bas, detaljerede diskant og tydelige mellemtoner leverer BeoPlay V1 et betagende lydlandskab helt fra starten. Stemmer gengives med en utrolig nøjagtighed. Soundtrack vækkes til live, lige fra den dybeste rumlen til den højeste diskant. Og musik lyder, som musik kan og bør. BeoPlay V1 registrerer endda programtypen og optimerer automatisk lyden fra kilden,” fortæller B&O i forbindelse med lanceringen.

B&O Play TV
B&O præsenterer BeoPlay V1


BeoPlay V1 kræver ikke ekstra højttalere, subwoofere, ledninger osv. for at kunne levere en medrivende lyd. B&O har arbejdet målrettet mod at skabe lyd, der overgår lyden fra de typiske fladskærme i dag. Klasse D-forstærkere med ICEpower-teknologi fra Bang & Olufsen leverer kraften til højttalerne. Stålkabinettet indeholder allerede alt det nødvendige lydudstyr, men hvis man vil tilføje ekstra højttalere, er det indbyggede 5.1 surroundsoundmodul og højttaler/subwooferstikkene klar til at levere lyd i fuldt 5.1.format.

Designet af Anders Hermansen

BeoPlay V1 er designet af Anders Hermansen og har sine rødder i det skandinaviske formsprog med enkel industriel æstetik.

B&O Play TV
B&O præsenterer BeoPlay V1


- ”I det robuste stålkabinet, der er pulvermalet, så det næsten føles blødt, kombineres rene linjer med udsøgt metalarbejde. Højttalergitteret er trykt direkte ind i kabinettet under skærmen, og standen i rustfrit stål fastgøres diskret og enkelt i alle fire hjørner,” lyder det.

B&O Play TV
B&O præsenterer BeoPlay V1


Tue Mantoni, CEO hos Bang & Olufsen har store forventninger til BeoPlay TV’et, og forventer, at fjernsynets kombination af fleksibilitet, ydelse, design og pris åbner op for nye kundegrupper

”BeoPlay V1 designet er udviklet på baggrund af undersøgelser om, hvordan folk bruger fjernsyn i hjemmet”, forklarer Tue Mantoni.
- ”Det skal passe til kundernes livsstil– de skal ikke tilpasse deres livsstil til et fjernsyn. Det kan hænge fra loftet, stå på gulvet eller en hylde eller svinges ud fra væggen. Glem dog ikke, at det er et Bang & Olufsen produkt. Selvom BeoPlay V1 passer til enhver livsstil, er der absolut ikke indgået nogen kompromiser, når det gælder lyd- og billedkvaliteten,”

Medieafspiller, Apple TV og teknik

BeoPlay V1 er baseret på en LCD-skærm med LED-belysning, og B&Os videoplatform sørger for optimering af billedet, samtidig med, at billeder justeres til det omgivende lys. Specielle film- og spiltilstande sikrer også den oplevelse, som instruktøren havde tænkt sig.

B&O Play TV
B&O præsenterer BeoPlay V1


Bang & Olufsen vil åbne op for nye muligheder med BeoPlay V1. Ud over sit individualisérbare design, så er der også mulighed for at hente medieindhold fra andre enheder såsom tablets, smartphones og PC’er på samme netværk. Fjernsynet registrerer og konfigurerer også nemt set-top bokse, spilkonsoller, Blu-ray-afspillere, Apple TV (som kan placeres inde i BeoPlay V1 kabinettet), NAS-servere og harddiske, første gang de tilsluttes. Dertil kommer den indbyggede musikbrowser, der gør det muligt at se billeder og lytte til musik fra andre enheder på hjemmenetværket – både fra B&Os egne enheder og andre producenters enheder. Og fjernbetjeningen kan naturligvis stadig konfigureres til at styre tilsluttede bokse.

Klar i handlen i dag

BeoPlay V1 findes med 32" og 40" skærm i enten sort eller hvid. Vejledende udsalgspriser er fra DKK 17.999 (inklusiv gulvstand og Beo4 fjernbetjening) for 32” og fra DKK 21.999 for 40” (inklusiv gulvstand og Beo4 fjernbetjening). Fjernsynet kan kun købes i Bang & Olufsen butikker. Det kommer i handlen i Europa og Danmark fra 2. maj 2012 og i resten af verden i løbet af maj.

FlatpanelsDK bringer også en artikel med indtryk af BeoPlay V1 inden længe.

- Kilde: Bang & Olufsens pressemeddelelse, red



Flere nyheder

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |

Xbox app kan lande på Smart TV i 2021, siger Xbox-chefen

25 Nov 2020 |