Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLoewe klar med 22-26" Tv i Connect SL-serien - FlatpanelsDK

Loewe klar med 22-26" Tv i Connect SL-serien

20 Apr 2012 | Rasmus Larsen |

Loewe er nu klar med små Connect-modeller, som de selv betegner som ”ekstrarums-tv”. I Connect SL-serien introduceres nu 22 og 26-tommer modeller med slankt design og en række mediefunktioner.

Loewe Connect SL i 22 & 26 tommer

Loewe lancerer nu to små modeller til de ekstra rum rundt om i huset. Og har du andre Loewe Tv i dit hjem, kan du også få gavn af interaktionen imellem de forskellige modeller. Både Connect SL 22 og 26 har Full HD-opløsning er en LED-bagbelysning.

Loewe Connect SL kommer nu i 22 og 26 tommer
Loewe Connect SL kommer nu i 22 og 26 tommer

Fladskærmene holdes i det velkendte Connect-design, og så bydes der på masser af mediefunktioner; herunder Loewes Media-platform med adgang til internettjenester, samt MediaText, MediaHome og MediaUpdate. Med MediaText (HbbTV) understøttes også fremtidens internetbaserede tekst-tv-funktion, og Loewe MediaHome giver adgang til billeder, videoer og musik på hjemmenetværket. Tv’ene har internetadgang via LAN- eller Powerline-forbindelse, men kan også opgraderes til trådløst netværk via en USB-dongle. Desuden er Loewe Connect SL modellerne forsynet med to USB-porte og to HDMI-stik.

Loewe Connect SL kommer nu i 22 og 26 tommer
Loewe Connect SL kommer nu i 22 og 26 tommer

De små Loewe Connect-modeller er tilmed udstyret med multi-tuner til modtagelse af antenne, kabel-tv og parabol. Endvidere er det muligt at integrere Connect Mini´erne med Loewes øvrige systemløsninger, både når det gælder lydprodukter og når det gælder streaming af programmer fra ét Loewe tv til et andet Loewe tv i hjemmet.

Loewe Connect SL kommer nu i 22 og 26 tommer
Loewe Connect SL kommer nu i 22 og 26 tommer

Connect SL 22 og 26 fås i sort højglans, hvid højglans og sølv, og leveres som standard med en bordstand. Som tilbehør fås desuden både en specialdesignet gulvstand og naturligvis et praktisk vægbeslag. Loewe Connect 22 fås til en vejledende udsalgspris fra kr. 6.999,- Loewe Connect 26 fås til en vejledende udsalgspris fra kr. 7.999,-



Flere nyheder

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |

Xbox app kan lande på Smart TV i 2021, siger Xbox-chefen

25 Nov 2020 |