Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonIKEA lancerer fladskærms-TV, døber det Uppleva - FlatpanelsDK

IKEA lancerer fladskærms-TV, døber det Uppleva

17 Apr 2012 | Rasmus Larsen |

IKEA lancerer et fladskærms-Tv. Ja, du læste rigtigt. Svenske IKEA har annonceret ”Uppleva”, som er et fladskærms-Tv kombineret med et møbel. Alle Tv-bokse og højttalere er skjult, og det hele kan styres via én simpel fjernbetjening. Det kommer i tre størrelser og to farver.

IKEA Uppleva fladskærms-Tv

IKEA er træt af kabelrod, Tv-bokse, afspillere og besværlig betjening. Derfor har de lavet deres eget fladskærms-Tv kombineret med et møbel. Idéen er, at både fladskærms-Tv’et og møblet kan individualiseres, så køberne får netop hvad der passer til deres stue.

IKEA Uppleva fladskærms-TV
IKEA præsenterer deres Uppleva fladskærms-TV / møbel koncept


IKEA har arbejdet på at gøre det hele til én samlet løsning. Derfor er Blu-ray/DVD-afspiller gemt væk i møblet under Tv’et. Det samme er de to højttalere, og så medfølger der i øvrigt en ekstern subwoofer, så lyden bliver komplet. Alle kabler er gemt inde i skabet og op gennem en kabelbakke, men købere kan også selv tilslutte ekstra bokse, hvis de ønsker.

IKEA Uppleva fladskærms-TV
IKEA præsenterer deres Uppleva fladskærms-TV / møbel koncept


Konceptet forklares i sin helhed i IKEAs video herunder.



Tv’et er skabt i samarbejde med kinesiske TCL, som er blandt de største kinesiske Tv-producenter. Af tekniske specifikationer nævnes blandt andet Full HD, LED, Smart TV, 400 Hz MI, understøttelse af DivX HD og WiFi.

IKEA Uppleva fladskærms-TV
IKEA præsenterer deres Uppleva fladskærms-TV / møbel koncept


IKEA Uppleva kommer i sort og hvid. Det skal sælges i tre størrelser (den mindste 24”) og lander i Sverige i juni. Kort tid efter følger lanceringen i IKEAs andre varehuse; blandt andet dem i Danmark – og i 2013 går IKEA worldwide. Prisen starter på 6500 svenske kroner eller omkring 5500 danske kroner, men det afhænger naturligvis af den samlede løsning. Det medfølger en 5-årig garanti.

IKEA Uppleva fladskærms-TV
IKEA præsenterer deres Uppleva fladskærms-TV / møbel koncept


Hvad siger du til det? Skal der stå IKEA på dit næste Tv?



Flere nyheder

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |

Xbox app kan lande på Smart TV i 2021, siger Xbox-chefen

25 Nov 2020 |