Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHDI Dune HD TV 101/301 og Syabas Popbox V8 modtaget - FlatpanelsDK

HDI Dune HD TV 101/301 og Syabas Popbox V8 modtaget

11 Apr 2012 | Torben Rasmussen |

Vi har tidligere kigget nærmere på TV-bokse i form af Apple TV og LG ST600, der begge er karakteriseret ved at være mere ala “Smart TV” end egentlige mediebokse. Dette skal forstås i den forstand, at de hver især er mere fokuseret på onlinemedier end på eks. afspilning af film placeret på et lokalt lager (eksempelvis en harddisk).

Mediestreamere modtaget

Vi har i flere omgange kritiseret kvaliteten af det indhold man kan streame fra de onlinetjenester der pt. findes, hvorfor interessen for mediestreamere med bedre mulighed for afspilning af lokale videofiler fortsat er høj. Mange TV har i dag mulighed for at af afspille videofiler via eks. DLNA, men filunderstøttelsen er mildest talt varierende og interfacet er ofte snørklet. Vi har derfor kontaktet medieafspiller.dk og fået lov at låne 3 afspillere, som er dedikeret til at afspille ethvert videoformat du måtte have gemt dine film eller videooptagelser i. De tre afspillere vi har modtaget er HDI Dune HD TV 301, en 101’er og Syabas Popbox V8. Netop HDI og Syabas skiller vandene rundt omkring i mange internet fora, hvorfor vi har valgt at kigge på disse modeller i første omgang. På falderebet dumpede den spritnye 301’eren fra HDI ind af døren, hvorfor det er blevet til to afspillere fra denne producent. Det skal ikke ses som en favorisering af netop HDI. Vi tager anmeldelsen én efter én i den rækkefølge de er listet ovenfor, hvor vi samler testen af HDI's enheder i én. Få direkte besked, når anmeldelsen er online ved at tilmelde dig vores store nyhedsbrev her. Du kan også tilmelde dig vores RSS feeds.


Syabas Popbox V8, HDI Dune HD TV 301 og HDI Dune TV 101.

Er der emner, som I brugere mener, vi skal undersøge ekstraordinært i forbindelse med anmeldelsen, kan det ønskes her i nyheden vha. kommentarfunktionen. Se priser på HDI Dune HD TV 101, HDI Dune HD TV 301 og Syabas Popbox V8 her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |