Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAUO står til bøde på 5,5 mia. i LCD-priskartelsag - FlatpanelsDK

AUO står til bøde på 5,5 mia. i LCD-priskartelsag

15 Mar 2012 | Rasmus Larsen |

Samsung, Sharp og LG har allerede betalt betydelige bøder i en sag om priskartel indenfor LCD-paneler i årene 1996 til 2006. Taiwanske AU Optronics - den fjerdestørste LCD-producent - er nu også fundet skyldig og risikerer op imod 1 milliard dollars i bøde (over 5,5 milliarder kroner).

Priskartel på LCD-paneler

I alt otte producenter af LCD-paneler er beskyldt for at være involveret i kæmpe sag om dannelse af priskartel på LCD-paneler fra 1996 til 2006. AU Optronics var den eneste producent der erklærede sig ikke-skyldig, men retten har tydeligvis en anden holdning.

AUOs LCD-fabrik i Kina
AUO er beskyldt for at være en del af et priskartel på LCD-paneler, sammen med Samsung, LG, Sharp og 4 andre LCD-producenter


AUO står til en samlet bøde på op imod 1 milliard dollars, idet retten mener, at AUO har tjent 500 millioner dollars i forbindelse med den kunstige prissætning. LG har allerede betalt mere end 400 millioner dollars i bøder over to gange. Sharp, Samsung, CPT, CMI og to andre LCD-producenter er også blevet idømt bøder.

Anklagerne beskylder blandt andet virksomhedslederne for at have mødtes mere end 60 gange på hoteller og barer for at diskutere priser på LCD-paneler. Det skal understreges, at der ikke foreligger beskyldninger mod de afdelinger, som laver LCD-TV der sælges; udelukkende de divisioner i virksomhederne, der står for selve produktionen og salget af de rå LCD-paneler.

AUO melder, at de vil appellere sagen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |