Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple gør DVD & Blu-ray-film tilgængelige i skyen - FlatpanelsDK

Apple gør DVD & Blu-ray-film tilgængelige i skyen

09 Mar 2012 | Rasmus Larsen |

Da Apple præsenterede den nye Apple TV og det nye opdaterede styresystem forleden, undlod de at fortælle flere detaljer. En af de mest interessante, er muligheden for at tage sine eksisterende DVD og Blu-ray-film, som man ejer, og få adgang til dem via iCloud på alle sine Apple-enheder – inklusiv Apple TV. Kun i USA indtil videre.

DVD & Blu-ray kommer til iCloud

For ikke så længe siden lancerede Apple iTunes Match, der tager alle dine musikfiler – lovlige som ulovlige – og gør dem tilgængelige i iCloud. Ved at gøre dem tilgængelige i iCloud bliver de tilgængelige på alle Apple-enheder og alle PC’er med iTunes. Apple åbner nu så småt op for en lignende løsning til film, som du ejer på DVD eller Blu-ray.

Nu kan amerikanerne få adgang til deres DVD og Blu-ray film via iCloud
Nu kan amerikanerne få adgang til deres DVD og Blu-ray film via iCloud – f.eks. på deres Apple TV-boks


I praksis fungerer det ved, at du kan tage en DVD eller Blu-ray-film fra din samling, indsætte den i din PC/Mac (Macs har dog ikke Blu-ray-drev, så en PC kræves til Blu-ray), og registrere den ”kode”, der følger med filmen til en digital kopi (det har ikke alle film). Tiltaget er endnu kun åbnet i USA og ikke alle filmstudier er med på vognen endnu. Der mangler Fox og Universal, men de melder, at de er på vej.

Det smarte ved funktionen er naturligvis, at man derved kan få adgang til sine film på andre enheder end kun lige filmafspilleren – og fra alle steder i verden. En Blu-ray kan kun læses af en Blu-ray-afspiller, men iCloud er Apples tjeneste i ”skyen”, som kan tilgås alle steder med internet.

Når amerikanerne gør brug af tjenesten kan de også se frem til en overraskelse. Når de får filmen ind på iCloud kan de se den i 1080p-opløsning og Dolby Digital-lyd – også selvom man har importeret en DVD-film med lav opløsning. Brugere melder desuden, at hvis de sletter den første kopi og downloader den igen, får de også alt ekstramaterialet i iTunes Extra med – også selvom det ikke var med på DVD’en.

Når videoer, musik & billeder ligger i iCloud kan de streames eller downloades på alle Apples enheder
Når videoer, musik & billeder ligger i iCloud kan de streames eller downloades på alle Apples enheder


Funktionen har som sådan været mulig før, men det nye er, at man nu kan få adgang til filmene i iCloud – og derved overalt. De ligger under ”Purchased”-knappen på Apple TV, og kan både streames eller hentes fysisk ned (på f.eks. Mac, iPhone eller iPad).

Hvornår Apple ”officielt” åbner op for tjenesten og promoverer den, vides ikke. Det vides heller ikke, hvornår den kommer ud over de amerikanske grænser.

De fleste Tv-producenter gik sidste år sammen om et lignende tiltag, hvor man kan få adgang til sine købte DVD og Blu-ray film via internettet. Det blev kaldt UltraViolet, men har ikke rigtig slået sig fast hos forbrugerne – primært fordi det understøttes på meget få enheder.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |