Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason4K-skærme debuterer på CES - kommer i 2012 - FlatpanelsDK

4K-skærme debuterer på CES - kommer i 2012

19 Jan 2012 | Rasmus Larsen |

På CES 2012 begyndte Tv med 4K-opløsning at kigge frem overalt hos Samsung, LG, Sharp, Toshiba og Panasonic. Sharp og LG lover endda at bringe Tv med 4K-opløsning på markedet i løbet af 2012.

4K-skærme på CES

Vi har set prototyper af skærme med 4K-opløsning mange gange før, men på CES begyndte producenterne for alvor at rykke på sig. Vi så 4K-skærme fra Sharp, Samsung, LG, Panasonic og Toshiba. På CES 2012 var Sharp den største fortaler for 4K-opløsning, og der blev vist en række produkter frem på messegulvet. Demonstrationen nedenfor viser en 4K-skærm og en traditionel Full HD skærm vise samme videoklip. Klippet er ikke i 4K-opløsning, men opskaleret. Alligevel så det meget imponerende ud.

Sharps 4K-demonstration
Sharps 4K-demonstration – 4K til venstre, Full HD til højre

Samtidig lover Sharp, at der ikke blot er tale om teknologiprototyper. Sharp vil rent faktisk lancere Tv med 4K-opløsning i løbet af 2012. Sharp havde i øvrigt også medbragt deres ekstremt imponerende 8K-skærm, der demonstrerer, hvor langt Sharp er i udviklingen mod højere opløsning.

Sharps 4K-demonstration
LGs 4K Cinema 3DTV

Hos LG havde man en 84-tommer 4K-skærm med Cinema 3D opstillet. LG benyttede demonstrationen til at vise, hvad deres Cinema 3D-teknologi kan præstere i storformat og på en skærm med 4K-opløsning (dog kun med Full HD 3D-indhold). Og der var bred enighed om at det så drøngodt ud. LG lancerer deres 84-tommer 4K-skærm i andet halvår af 2012.

Samsungs 4K-demonstration
Samsungs 4K-demonstration

Samsung udstillede også 4K-skærme, men ville dog ikke ud med særlig meget konkret – men det så bestemt imponerende ud på den 70-tommer store skærm, som ses herover.

Panasonics 4K 20-tommer skærm
Panasonics 4K 20-tommer skærm

Panasonic fremviste ikke nogen deciderede Tv-skærme med 4K-opløsning, men havde en anden ekstremt imponerende prototype medbragt. Et blot 20.4-tommer IPS LCD-panel med en opløsning på 4K (3840x2160 pixels). Det giver en pixeltæthed på 216 ppi (pixels per tomme).

Sonys 4K-projektor
Sonys 4K-projektor

Sony havde ingen 4K Tv-paneler medbragt, men udstillede endnu en gang deres 4K-projektor samt en Blu-ray-afspiller med 4K-opskalering – begge to kommer til salg på forbrugermarkedet i 2012.

Toshibas brillefri 55” 3DTV - 55ZL2
Toshibas brillefri 3DTV med ¤k-opløsning

Toshiba fremviste også et 4K Tv; mere præcist deres brillefrie 3DTV. Tv’et er landet i Asien og vil blive lanceret i USA i 2012. 3D-opløsningen er langt fra 4K, men når der afspilles 2D-indhold, tillader Toshiba, at 4K-opløsningen kommer til sin ret. Med de mange demonstrationer står det klart, at 4K-skærme rykker et skridt nærmere forbrugermarkedet. Lige nu lader Sharp til at presse hårdest på, hvilket giver mening sammen med deres satsning på storskærme. Vi ser frem imod 2. halvdel af 2012, hvor der gerne skulle komme mere konkret information.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |