Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple deler tanker om fremtidens Tv - FlatpanelsDK

Apple deler tanker om fremtidens Tv

19 Dec 2011 | Rasmus Larsen |

For første gang har Apple åbnet lidt op og delt tanker omkring "fremtiden for Tv" med en række af de største amerikanske nyhedsmedier. Apple afslører ingen konkrete detaljer, men giver hints til iCloud-integration, Siri-stemmestyring, bevægelsesstyring, abonnements-Tv og mere. Det skriver Wall Street Journal.

Apples tanker om fremtidens Tv

Steve Jobs afslørede, at Apple arbejder på et Tv i Walter Isaacsons biografi, men Apple selv har været tavse - indtil nu. For første gang har Apple valgt at dele deres tanker og visioner for fremtidens Tv overfor en række store nyhedspublikationer. Apple udtalelser af vage, men rummer flere interessante dele.

Apple TV
Apple arbejder angiveligt på et TV. Sådan ser brugerfladen ud på Apples nuværende Apple TV-boks


På møderne taler Apple angiveligt om, hvordan man kan tilgå indhold på tværs af telefoner, tablets og Tv. På den måde kan man starte et Tv-afsnit på Tv’et og fortsætte det på farten på sin iPad.

- "I de seneste møder med medievirksomheder, har Apple-medarbejdere, herunder Senior Vice President Eddy Cue, skitseret nye måder, hvorpå Apples teknologi kan genkende brugeren på tværs af telefoner, tablets og Tv." skriver WSJ.

Apple beskriver også, hvordan et kommende Tv kan styres vha. en kombination af stemmestyring og bevægelseskommandoer.

- "I mindst ét møde beskriver Apple kommende Tv-teknologi, der kan reagere på brugernes stemmer og bevægelser. Sådan teknologi, som Apple angiveligt mener, tager længere tid at udvikle end visse andre idéer, kan give brugerne mulighed for at bruge stemmen til søge efter udsendelser eller skifte kanaler."

Ifølge Wall Street Journal vil en central teknologi være AirPlay, som kan muliggøre video-streaming og fjernstyring ved hjælp af andre Apple-enheder. AirPlay kan endda give Apple en fod indenfor i konsolspil-segmentet.

Apple TV boks
Den nuværende Apple TV-boks streamer video fra Apples enheder via AirPlay


- "Tv-apparatet, som Apple arbejder på, vil anvende en version af Apples trådløse streaming-teknologi, AirPlay, og lade brugere styre Tv’et fra iPhone og iPad"

Apple har tilmed luftet tankerne om at få indholdsleverandører med på vognen og endda talt i løse vendinger omkring en abonnements Tv-tjeneste.

- "Virksomheden har også talt med Tv-indholdsleverandører om at skabe nye videotjenester til Apple-enheder" ... "Det har også ført til idéen om at licensere indhold direkte fra medievirksomheder til en salgs abonnements Tv-tjeneste, der minder om dem Tv-udbyderne tilbyder, men diskussionen har dog været ’eksplorativ’."

Apple har på intet tidspunkt selv bekræftet et kommende Tv eller givet specifikke detaljer; kun tanker og visioner. Wall Street Journal gentager dog, at Apple rent faktisk arbejder på et ”connected TV”, men tilføjer, at Apple kan ændre deres planer vedrørende specifikke funktioner. Hvis du vil læse WSJ-artiklen i sin helhed, så se Wall Street Journal her.

Google forsøger også at få en fod indenfor på Tv-markedet og har for nylig opdateret til Google TV 2.0.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |