Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony HX720 / HX723 - FlatpanelsDK

Sony HX720 / HX723

25 Nov 2011 | Rasmus Larsen |


Sony HX720 test

Sony HX720 (HX723 med DVB-T2) er et slankt Edge LED-baseret Tv med alle Sonys nøglefunktioner, herunder 3D, Bravia Internet Video, X-Reality Pro-motoren og en række andre multimedie-funktioner.

Sony HX720 ligner på papiret en værdig konkurrent til Samsungs meget roste D8005 LED-model og Sharps LE831 model? Men er HX720 en reel udfordrer? Og byder Tv’et på billedkarakteristika fra topmodellen HX920? Det finder vi ud af denne test.

Sony HX720 findes i 40 og 46 tommer kaldet 40HX720 og 46HX720. Der findes også en HX723 variant, som er samme Tv, men med tilføjet DVB-T2 tuner.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online. Se blandt andet frem til anmeldelsen af Sharp LE510.


This review in English: Sony HX729 / HX720 review


Størrelse:46" widescreen
Opløsning:1920x1080
Responstid:-
Kontrastforhold:-
Lysstyrke:-
Betragtningsvinkler (H/V):178/178
Paneltype:LCD-TV with Edge
Vægmontering:
Drejefod:
Størrelse (HxBxD): 66.0cm x 107.8cm x 4.2cm (uden fod)
Vægt14,4 kg
Indbyggede højttalere:
Indgange
VGA
DVI (kan konverteres gennem HDMI)
Audio (type) (Audio ind/ud)
SCART
S-video
Komposit
Komponent
HDMI (4 indgange, 1 HDMI 1.4)
Udgange
Audio (type) (1 udgang, hovedtelefonudgang)
S/PDIF (optisk)
Tunere
Analog
DVB-T
DVB-T2 (HX723 varianten)
DVB-C
DVB-S2

Pris og forhandler:

40"46"


De første indtryk

Sony HX-serie bygger på et sort design med et børstet metal-look i bunden af rammen. Standen er minimalistisk og giver desuden mulighed for at dreje Tv’et til begge sider.

Sony HX720 test
Sony HX720 test


Tv’et er slankt, som de fleste LED-modeller i dag, men er udvidet en smule i bunden af kabinettet for at få plads til højttalerene.

Sony HX720 test
Sony HX720 test


Stikkene er placeret på bagsiden, og kun et par af dem peger til siden, herunder to HDMI-indgange. Antenne-indgangen er derimod ikke særligt heldigt placeret, da den umuliggør brugen af et slankt vægbeslag. I 2011 burde dette altså være på plads.

Sony HX720 test
Sony HX720 test



Forud for testen

Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.

Funktionalitet

Hvordan ser den mest avancerede fjernbetjening i verden ud? Det ved jeg ikke, men Sonys 2011-fjernbetjening er helt sikkert kvalificeret. Med en overflod af knapper og et forvirrende layout, er den ikke ligefrem brugervenlig. Den er lavet af plastik og vejer stort set intet, hvilket gør, at den føles billig, når den ligger i hånden.

Sony HX720 test
Sony HX720 test


Tv'et er spækket med multimedie-funktioner såsom Bravia Internet Video (Sonys internet-platform), DLNA, USB-afspilning og USB-optagelse. Vi har allerede kigget nærmere på alle disse systemer i en tidligere Sony-test, så se Sony EX720 testen for flere detaljer og tanker omkring Sonys Smart TV-platform.

I testen af Sony HX920 gives også lidt flere detaljer omkring styring via smartphone.

Strømforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores interaktive applet her: Sammenlign strømforbrug på fladskærme

Standby0.2 W0.2 W
SD+HD87 W83 W
3D90 W90 W


Efter kalibrering målte jeg strømforbruget til 83 W, hvilket er lidt højere end på et typisk 46-tommer LED baseret LCD-TV.

Kalibrering af Sony HX720

Herunder kan du se en måling af farvegengivelsen på Sony HX720 med skærmens Standard-billedprofil og uden Øko-tilstanden aktiveret.

Sony HX720 test


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.


  • Sonys standard billedindstillinger er ikke meget værre eller bedre end på et typisk LCD-TV. Lyse farver er overmættede og mørke farver er undermættede. Farvetemperaturen blev målt til 8125 Kelvin, hvilket er for højt, og medfører, at farver på skærmen vises for kolde og blålige.

    Lysstyrken blev målt til 276 cd/m2, hvilket er for højt til blandet brug, men i den forbindelse skal det nævnes, at vi slog lyssensoren fra, som er en del af forklaringen. Sony har herudover tilføjet for meget kunstig skarphed - især omkring tekst - i Standard-profilen.

    Jeg skiftede til Biograf2 profilen og tog en ny måling.

    Sony HX720 test


    Biograf-profilen er noget bedre, men stadig ikke perfekt. Gamma stiger fra 2,17 til 2,48, hvilket betyder, at mørke farver er for mørke, således at visse detaljer forsvinder i mørke områder af billedet. Lysstyrken stadig er for høj, men som sagt før, og det er bare et spørgsmål om at justere baggrundsbelysningen i menuen. Farvetemperaturen er en anelse for lav, hvilket gør, at billederne vises en tand for varme og rødlige.

    Jeg foretog nu af kalibrering på Sony HX720. Her er mit resultat.

    Sony HX720 test


    Efter kalibrering formåede jeg at forbedre farvenøjagtighed betydeligt ved at slå de fleste af Sonys avancerede billedsystemer fra, og ved at justere gamma og farver i skærmens menu. Gamma er nu tæt på vores 2,2 mål, undtagen for de mørkeste gråtoner. Farvetemperaturen er meget tæt på vores målværdi på 6500 Kelvin, hvilket sikrer, at billedet hverken bliver for blåligt eller rødligt.

    Lysstyrken blev målt til 117 cd/m2 efter kalibrering, hvilket er fint i forhold til aftentimer, men en tand for lavt i dagstimerne. Der opstår en udfordring her, fordi ønsker man at benytte scanning backlight-systemet til at forbedre responstiden, må man ofre noget lysstyrke på skærmen. Selv med lysstyrken indstillet til den højeste værdi, synes billedet på HX720 en tand for mørkt i dagstimerne.

    Nedenfor er mine kalibrerede indstillinger.

    Efter kalibrering
    Billedfunktion:Biograf
    Baggrundslys:10
    Kontrast89
    Lys:50
    Farvemætning:50
    Farvebalance:0
    Sharpness:50
    FarvetemperaturWarm2
    StøjreduktionFra
    Mpeg-støjreduktionFra
    Punkt-støjreduktionFra
    Reality CreationFra
    Jævn graderingFra
    MotionflowClear Plus
    Film-modeAuto 1/Auto 2
    Sort-korrigeringFra
    Adv. kontrastforbedringFra
    Gamma+1
    LED Dynamic controlStandard
    Auto Light LimiterFra
    Klar HvidFra
    Live ColourFra
    Detalje/Kant forbedringFra
    R-justering-2
    G-justering-7
    B-justering0
    R Bias-1
    G Bias-1
    B Bias+1


    Bemærk: Biograf-profilen indstilles med knappen Scene på fjernbetjeningen. Clear Plus indstillingen gør det muligt at anvende scanning backlight-systemet, der forbedrer responstiden, men reducerer lysstyrken. Derfor har vi øget lysstyrken til 10. Hvis MotionFlow slukkes, bliver lysstyrken på skærmen noget højere.

    Billedkvalitet på Sony HX720

    I dette afsnit vil jeg gennemgå billedkvaliteten med de kalibrerede indstillinger.


    Sony HX720 har et semi-blankt LCD-panel med begrænsede refleksionsproblemer. Den blanke ramme omkring LCD-skærmen er det egentlige problem, men jeg tror, at Sony HX720 vil klare sig fint i langt de fleste stuemiljøer, og jeg tror de færreste vil opleve problemer. Den er ikke 100 % refleksions-fri, men et fint match til en lys stue.

    Sony HX720 test
    Sony HX720 test


    Farvenuanceringen er gennemsnitlig, og HX720 skelner ikke alle farver i den mørke ende af farveskalaen. I vores farvegradient-tests så vi tendens til ”bånd” i de mørke områder, og skærmen er ikke helt på niveau med eksempelvis Samsungs D8005 model på dette område.

    Sony HX720 test
    Sony HX720 test


    SD-billedkvaliteten er ganske god, og jeg nød at se Tv-udsendelser på HX720. Uden billedforbedringssystemerne er HX720 i stand til at gengive naturlige og behagelige billeder. Der er småting, som hiver lidt ned i helhedsoplevelsen, men HX720 er et fornuftigt Tv til helt almindeligt dagligdags Tv-kiggeri.

    Sony HX720 test
    Sony HX720 test


    HD-billedkvaliteten er rigtig flot, og detaljegraden er høj. Der er lidt problemer med at få gengivet alle detaljer i mørke filmscener, men det har sjældent praktisk betydning. Sonys Tv gengiver også 1080p24 signaler fra Blu-ray-afspillere uden problemer, hvilket giver Blu-ray filmelskere den ægte biografoplevelse. Der mistes fortsat – som på alle LCD-TV – detaljer i meget hurtige sports eller action-scener, og her er der plads til forbedring. På netop dette punkt excellerer plasma-Tv fortsat.

    Sony HX720 test
    Sony HX720 test


    Jeg gik videre til at undersøge responstiden som en helhedsbetragtning, og HX720 er en forholdsvis hurtig skærm. Den konkurrer ikke med bagbelyste LED-modeller såsom Sonys eget HX929, hvor man benytter en mere effektiv type af scanning backlights-teknologien, men HX720 ligger på niveau med de fleste Edge LED-baserede Tv derude. Jeg oplevede en mindre tendens til overdrive-slør, men intet alvorligt. Responstiden er også konsistent for mørke og lyse farveskift, hvilket er vigtigt. Det gør skærmen rigtig fornuftig til både sport og spil-brug.

    Sony HX720 test
    Sony HX720 test


    Motionflow-systemet dækker i dag over to forskellige teknologier: ”frame interpolation”, som indsætter nye billeder mellem dem som modtages, samt ”scanning backlight” der forbedrer responstiden. Det sidstnævnte system er absolut en værdig tilføjelse, men det første system er uønsket. Heldigvis lader Sony brugeren anvende scanning backlight-systemet uden at blive tvunget til at benytte ”frame interpolation”-systemet. Det gøres ved at indstille Motionflow til Clear Plus. Det betyder dog også, at lysstyrken på skærmen falder, som diskuteret i afsnittet omkring kalibrering.

    Sony HX720 test
    Sony HX720 test


    I game mode blev input lag målt til 32 ms, hvilket kan sammenlignes med de fleste LCD-TV i dag. I standard-profilen var input lag betydeligt højere, især hvis Motionflow-systemet er aktivt (ikke når det står på Clear Plus).

    Nedenfor har jeg målt sortniveau og kontrast.

    Sortniveau0.09 cd/m20.06 cd/m2
    Lysstyrke276 cd/m2117 cd/m2
    Kontrastforhold3067:11950:1
    Kontrastforhold +/- 100


    Efter kalibrering blev sortniveauet målt til 0,06 cd/m2, hvilket er værre end på Sonys billigere EX720 model og værre end på Samsung D8005. Sony har indbygget hvad de kalder "lokal dimming”, men lad dig ikke narre. Det er umuligt med et Edge LED-baseret Tv. I stedet for at styre lyset i en masse zoner, dæmpes lyset i et par zoner kontrolleret langs kanten af skærmen, og det giver ingen forbedring af billedkvaliteten. Kun Sonys high-end HX920 model indeholder ægte lokal dimming. Der var forventet et bedre sortniveau fra Sony på HX720.

    Sony HX720 test
    Sony HX720 test


    Shadow detail er et vigtigt element i den samlede oplevelse af billedet, og HX720 har visse problemer på dette område før kalibrering, hvor ikke alle detaljer i mørke områder skelnes af skærmen. Det er ikke ualmindeligt på Sonys fjernsyn – eller de fleste andre LCD-TV. Efter kalibrering lykkedes det at forbedre shadow detail og opnå et pænt resultat. NU er kun de 2-3 mørkeste nuancer svære at skelne fra helt sort.

    Nedenfor har jeg undersøgt Sony HX720 et helt mørkelagt rum for at undersøge om Tv’et har ujævnt lys.

    Sony HX720 test
    Sony HX720 test


    Vores eksemplar havde lidt små lyse striber i de nederste hjørner af LCD-paneler. Desværre kan disse være en smule distraherende i film med sorte bjælker.

    3D-billedkvalitet på Sony HX720

    I denne test vil jeg undersøge 3D dybde, 3D billedkvalitet, 3D crosstalk og endeligt inkludere en lille sammenligning med nogle af de andre 3DTV på markedet.


    Sony HX720 er et såkaldt aktivt 3DTV, hvilket betyder, at der kræves aktive 3D-briller. Disse købes separat og er forholdsvis dyre. Til testen benyttede vi os af Sonys nyeste 3D-briller, der blev lanceret sammen med 2011-modellerne.

    Sony HX720 test
    Sony HX720 test


    3D-billedkvaliteten er pæn, og Sony har formået at reducere crosstalk betydeligt i forhold til deres 2010 modeller. Crosstalk ses dog lejlighedsvis i både spil og film. Visse spil introducerer et højere niveau af crosstalk pga. for lav opdateringshastighed i spillet (eller nærmere på spilkonsollen), men HX720 kan ikke erklære sig helt uskyldig heller.

    Jeg er ikke 100 % overbevist af 3D-oplevelsen, men til blandet 3D-brug tror jeg, at HX720 vil tilfredsstille de fleste brugeres behov, og HX720 placerer sig da også på niveau med mange nyere aktive 3D LCD-modeller såsom Samsung D8005 eller Sharp LE831.

    Mit primære problem med Sonys 3DTV, er imidlertid Sonys 3D-briller. Sony, Samsung og Panasonic er ved at udvikle en fælles standard for 3D-briller, men i øjeblikket gør Sony brug af deres egen proprietære 3D-briller – og de er ikke særlig gode. Så snart man vipper hovedet blot nogle få grader til siden, forsvinder 3D-effekten. På Samsung, Panasonic og Sharps 3D LCD-TV ændres billedet også, når man tipper hovedet, men på alle andre producenters 3D LCD-TV bliver billedet blot gradvist mørkere – 3D-effekten forsvinder ikke fuldstændig.

    PC og mediecenter

    Hvis du ønsker 1:1 pixelmapping skal du sende en 1920x1080 opløsning fra dit mediecenter/PC og vælge "Full" skærmformatet på Sony EX720.

    Betragtningsvinkler

    Farverne ændres, når HX720 betragtes fra yderlige vinkler, og billedet kan virke en smule livløst. HX720 er hverken bedre eller dårligere end de fleste af Sonys Tv på dette punkt. Se billederne nedenfor.

    Sony HX720 test
    Sony HX720 test


    Sony HX720 test
    Sony HX720 test


    Det største problem er dog, at den sorte farve bliver meget grålig fra yderlige vinkler, hvilket således betyder, at når man sidder skråt fra Tv’et kan billedet fremstå en smule mat. Det er et almindeligt problem på LCD-TV.

    Sony HX720 test
    Sony HX720 test


    Lyden

    Højttalerne er skjulte, men en lille bule på bagsiden af kabinettet afslører placeringen af dem. Højttalerne er ikke særlig gode på trods af, at Sony har udvidet kabinettet bag bagsiden. Bassen er svag, og jeg ville have foretrukket en lidt mere gennemslagkraftig mellemtone. Som på de fleste fladskærms-Tv har Sony dog sørget for at menneskestemmer fremstår klare – og det hjælper.

    Til film, spil og musik anbefaler jeg separate højttalere.

    Konklusion

    Sony HX720 (HX723 med DVB-T2 tuner) byder på Sonys fulde pallette af internet-funktioner kaldet Bravia Internet Video. Desværre gør Sony det ikke muligt for brugeren at hente nye Tv Apps, og generelt er Smart TV-platformen ikke overbevisende eller særlig ophidsende - og fjernbetjeningen ligner stadig et rumskib. Til gengæld byder Sony på fine muligheder for at optage Tv-programmer ved at tilslutte en ekstern USB-harddisk.

    Når det kommer til billedkvalitet, så leverer HX720 absolut et anstændigt billede på både Tv-signaler og HD. Der er ingen virkelig problemer, men alligevel excellerer Tv’et aldrig for alvor. HX720 ligger for langt fra sin high-end storebror HX920 og formår aldrig virkelig at distancere sig fra den billigere EX720 model. Rent faktisk overgår den billigere EX720, HX720 på visse punkter, herunder sortgengivelsen. 3D-billedkvaliteten er på niveau med konkurrenternes 3D LCD-TV, men Sonys 3D-briller er stadig en hæmsko, i og med, at 3D-effekten forsvinder, så snart man vipper hovedet en smule på skrå.

    Så hvor efterlader det HX720 i det samlede regnestykke? HX720 er uden tvivl et rigtig godt Tv, men det har ikke de neddroslede karakteristika fra topmodellen HX920, som man kunne have håbet, og det adskiller sig ikke for alvor fra den billigere EX720-model, der ligner et bedre value-for-money-TV.

    Pris og forhandler:

    40"46"


    Pæn billedkvalitetSortniveau ikke som forventet Stuen
    Responstid Smart TV platform ikke god Hjemmebiograf
    3D-detaljegrad Stik vender bagud
    3D-effekten forsvinder når hovedet lægges på skrå


    Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online. Se blandt andet frem til anmeldelser af Sharp LE510.

    Sony HX720 debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: Sony HX720 debat



    Flere nyheder

    Android TV

    Android 11 til TV vil understøtte tredjeparts spil-controllere

    23 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
    Xbox + Bethesda

    Milliardopkøb af Bethesda sætter yderligere fart under Xbox Game Pass

    22 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
    YouTv

    YouTv i luften: Fra 199 kr/md. med Premier League i grundpakken

    22 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
    Xbox Series X, S

    Xbox Series X/S kan nu forudbestilles, fra 2.399 kr.

    22 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
    Dplay Apple TV

    Ny organisering af Discovery sætter fart på Dplay ambitioner

    21 Sep 2020 | Per Fanefjord Laursen |
    PS5

    PlayStation 5 kan nu forudbestilles i Danmark, fra 3.399 kr.

    18 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
    Filmmaker Mode

    Filmmaker Mode klar i Samsung 2020 TV

    18 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
    Demon's Souls

    Flere spil til næste konsol-generation stiger i pris til €80

    17 Sep 2020 | Rasmus Larsen |