Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-airplaymirroring.jpg" alt="Apple TV AirPlay Mirroring"></div>Apple TV får AirPlay Mirroring og Photo Stream - FlatpanelsDK

Apple TV AirPlay Mirroring
Apple TV får AirPlay Mirroring og Photo Stream

13 Oct 2011 | Rasmus Larsen |

Apple frigav iOS 5 til deres iDevices i går, men Apple TV (som netop er kommet til Danmark) fik også en opdatering med software-version 4.4. Med opdateringen tilføjer Apple den ekstremt spændende AirPlay Mirroring-funktion, Photo Stream, og et par amerikanske tjenester.

Apple TV version 4.4

Apple TV er en lille sort boks, der kan tilsluttes fladskærms-Tv’et og som giver adgang til filmudlejning. I går fik den en opdatering da Apple frigav firmware-opdateringen 4.4. En af de mest interessante nye funktioner er AirPlay Mirroring.

AirPlay på Apple TV klarer nu multi-player spil
AirPlay på Apple TV klarer nu multi-player spil


AirPlay Mirroring giver brugeren mulighed for at vise det samme billede som ses på iPhone/iPad på fladskærms-Tv’et i stuen (via Apple TV). Samtidig er der åbnet op for udviklere, som kan bruge funktionen i spil, og eksempelvis skabe multi-player spil, ligesom det ses ovenfor.

AirPlay forvandler Apple TV til spilkonsol
AirPlay forvandler Apple TV til spilkonsol


Airplay Mirroring tilføjer også muligheden for at have separate billeder på iPad og fladskærms-Tv’et. Et eksempel er Real Racing 2 bilspillet, hvor det er muligt at benytte bevægelsessensoren i iPad 2 som ”rat” og samtidig vise banens forløb på iPad-skærmen, mens det egentlige racerløb vises på fladskærms-Tv’et. Billedet ovenfor stammer fra Real Racing 2, men alle spiludviklere kan nu udnytte mulighederne i AirPlay Mirroring.

AirPlay har eksisteret på Apple TV i noget tid, og har hidtil givet mulighed for at overføre film, musik og billeder fra Apple-enheder til Apple TV, men med den nye AirPlay Mirroring åbnes op for helt nye perspektiver – ikke mindst i spil. AirPlay virker på alle Apple iPhones/iPods/iPads, men AirPlay Mirroring virker kun på iPhone 4S og iPad 2. Læs mere om AirPlay og AirPlay Mirroring her.

Herudover bringer Apple en ny funktion kaldet Photo Stream ind i Apple TV. Photo Stream kan aktiveres på iPhones, og betyder, at så snart man tager et billede, overføres det automatisk til Photo Stream i iCloud, og umiddelbart efter kan det ses på fladskærms-Tv’et i stuen via Apple TV-boksen.

Apple TV har fået nye funktioner
Apple TV har fået nye funktioner


Endeligt har Apple tilføjet nye funktioner til de amerikanske brugere i form af NHL-ishockeystreaming, undertekster på Netflix og Wall Street Journal videostreaming.

Apple TV kan købes på www.apple.dk. Læs også FlatpanelsDKs test af Apple TV her. Testen opdateres inden længe med nyhederne.



Flere nyheder

Streaming sport

Omfang af danskernes ulovlige streaming er måske stigende, måske faldende

16 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Samsung HW-Q96R Atmos soundbar

Samsung lancerer ny flagskibs-soundbar med Dolby Atmos & DTS:X

16 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Samsung TV

65-tommer er nu det foretrukne TV-format i USA

16 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
AMD Link

Stream PC-spil til Apple TV & Android TV med AMD Link

15 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
LG 2019 UM TV

LGs nye prisvenlige 4K TV er klar til HomeKit & AirPlay 2

15 Jul 2019 | Rasmus Larsen |

Philips sender nye LCD TV med Ambilight i handlen

12 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Bang Olufsen soundbar

Bang & Olufsen bekræfter at soundbar er på vej

11 Jul 2019 | Rasmus Larsen |

Viasat tager YouSees Xee-kanal ind

11 Jul 2019 | Rasmus Larsen |