Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSonys nye Tablet S vil styre dit fladskærms-Tv - FlatpanelsDK

Sonys nye Tablet S vil styre dit fladskærms-Tv

07 Sep 2011 | Rasmus Larsen |

På IFA løftede Sony sløret for deres to nye tablets, Tablet S og Tablet P, der er baseret på Android-styresystemet. Sonys tablets har flere unikke funktioner, og de snakker ikke blot sammen med fladskærms-TV – Tablet S kan også styre langt de fleste fladskærms-Tv som universalfjernbetjening. Sony har nemlig indbygget en infrarød sender.

Sonys tablets er universal-fjernbetjeninger

Sony sprang ikke med på tablet-vognen lige så tidligt som de andre producenter, men nu er Sony klar med to forskellige tablets kaldet Tablet S og Tablet P – sidstnævnte med to skærme, førstnævnte med infrarød sender.

Sony Tablet S
Sony Tablet S

Det gør Tablet S til en universal-fjernbetjening, der kan styre alt lige fra Tv og Blu-ray til hjemmebiograf og DVD-afspillere. Infrarød har været anvendt gennem mange år på fjernbetjeninger, så det kræver ikke engang et nyt fladskærms-TV. Og det er naturligvis heller ikke begrænset til Sony-produkter.

Sony Tablet S
Sony Tablet S

Vha. en fjernbetjenings App, kan Sonys tablet således programmeres til at styre en række elektronikenheder i hjemmet via infrarød, og på den måde agere universal-fjernebetjening. Der kendes allerede koder til de mest udbredte produkter, men Sony nævner, at Tablet S også kan lære fjernbetjenings-koder, hvis man blot har sin nuværende fjernbetjening. Fjernbetjenings-App’en på skærmen kan desuden tilpasses, så man udelader visser knapper.

Sony Tablet P
Sony Tablet P

Har man et nyere fladskærms-Tv fra Sony (fra 2010 eller 2011), kan Tablet S – og Tablet P – desuden bruges som fjernbetjening via trådløst netværk. Det gøres vha. App’en ”Media Remote” (læs mere om styring af Tv via smartphone / tablet her), som kan downloades gratis fra Android Market. Endeligt fremhæver Sony to andre funktioner, som skal få deres tablets – både S og P - til at spille sammen med primært Sonys fladskærms-Tv. Med DLNA kan man dele videoer, billeder og musik, der ligger på sin tablet, og få dem vist på fladskærms-Tv’et. Og med Wi-Fi Direct kan man ”skubbe” eksempelvis billeder fra tablet-skærmen over på sit Sony fladskærms-Tv (hvis det er købt i 2010-2011) og vise et diasshow. Vi så det demonstreret på IFA og det fungerede ganske fint – dog med en smule forsinkelse.

Sony Tablet P
Sony Tablet P

Sony nævner, at prisen på Tablet S lander på omkring 479 Euro (uden danske afgifter). Apple iPad 2 starter på 3.700 kroner.



Flere nyheder

PS5's første store opdatering åbner for USB-lagring mm.

13 Apr 2021 |

Allente går i luften i dag med tv- og streaming-pakker

13 Apr 2021 |

Google udfaser sin filmbutik på Smart TV

13 Apr 2021 |

Bloomberg: Apple arbejder på kombineret Apple TV-boks & HomePod-højttaler

12 Apr 2021 |

Opdateret: Danske priser på LG 2021 OLED TV - G1, C1, B1 og A1

12 Apr 2021 |

Paramount udskyder sine storfilm yderligere

12 Apr 2021 |