Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony lancerer 3D-hjelm med 2 OLED-skærme - FlatpanelsDK

Sony lancerer 3D-hjelm med 2 OLED-skærme

01 Sep 2011 | Rasmus Larsen |

Vi omtalte Sonys futuristiske 3D-hjelm tilbage i januar 2011. Nu har Sony foretaget flere forbedringer til 3D-hjelmen, der skaber 3D-billeder som på et 750” lærred set fra 20 meters afstand. Sony Personal 3D Viewer (HMZ-T1) er klar til salg i Japan i november, og følger formentlig i andre lande snarest.

Sony Personal 3D Viewer (HMZ-T1)

Sony fremviste 3D-konceptet tilbage i januar 2011 på CES 2011 udstillingen. Dengang blev produktet præsenteret som en prototype, og det er da også tydeligt, at Sony har arbejdet videre på produktet i mellemtiden.

Sony Personal 3D Viewer
Sony Personal 3D Viewer (HMZ-T1)

Bestræbelserne har kastet Sony Personal 3D Viewer – eller HMZ-T1 – af sig. Der er her tale om en slags 3D-hjelm, der monteres foran synsfeltet vha. en holder bag på hovedet. Designet er ændret fra prototypen i januar fra en helt hvid hjelm med blåt lys foran og ved ørene, til et to-delt design, hvor underkanten er sort og overkanten er hvid. Sony har også afskærmet OLED-skærmene bedre fra toppen.

Sony Personal 3D Viewer
Sony Personal 3D Viewer (HMZ-T1)

3D-effekten skabes vha. to OLED-skærme på hver 0,7-tommer – en skærm til hvert øje. Hver OLED-skærm har en opløsning på 1280x720 pixels og en lynhurtig responstid på mindre end 0,001 ms. Pga. hjelmens opbygning og placering lige foran synsfeltet, kan der skabes et billede der svarer til et 750-tommer lærred, som betragtes fra en afstand på 20 meter, ifølge Sony.

Sony Personal 3D Viewer
Sony Personal 3D Viewer (HMZ-T1)

For at bruge hjelmen, kræves den lille sorte boks, som ses på billedet ovenfor. Det er i denne boks, at eksempelvis spilkonsoller og Blu-ray afspillere kan tilsluttes via HDMI. Herefter overføres signalet og strømmen til 3D-hjelmen vha. ét kabel. Boksen kan i øvrigt tilsluttes et fladskærms-TV, hvis man føler sig lidt for ensom i sin egen 3D-verden.

Sony Personal 3D Viewer
Sony Personal 3D Viewer (HMZ-T1)

Og hvad med lyd? Sony lover en imponerende og fordybende lydoplevelse fra indbyggede højttalere i hjelmen, som simulerer 5.1 surround sound.

Sony Personal 3D Viewer
Sony Personal 3D Viewer (HMZ-T1)

Sony starter med at tilbyde produktet i Japan d. 11. november, men der åbnes op for, at Personal 3D Viewer også kommer på markedet i andre lande. Prisen i Japan bliver 60,000 yen, hvilket svarer til 783 US dollars eller cirka 4.000 kroner (uden danske afgifter).

Sony Personal 3D Viewer
Sony Personal 3D Viewer (HMZ-T1)

Sony har medbragt sin gadget på IFA 2011 i Berlin, og FlatpanelsDK tager naturligvis et kig forbi Sonys stand for at se nærmere på sagerne. Vi bringer en artikel med indtryk og oplevelser senere.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |