Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-3dtvguide.jpg" alt="Guide til det bedste 3D TV"></div>Guide til det bedste 3D fladskærms-TV - FlatpanelsDK Guide til det bedste 3D TVGuide til det bedste 3D fladskærms-TV">

Guide til det bedste 3D TV
Guide til det bedste 3D fladskærms-TV

21 Jul 2011 | Rasmus Larsen |

INDHOLDSFORTEGNELSEIntroduktion til 3D - Vore erfaringer med 3D - Guide til det bedste 3D TV - Er tiden til at købe 3D-skærm nu? - Afrunding og links


Vi har testet en række 3D-fladskærme fra 2010, men mange af vores brugere har efterspurgt et samlet overblik og nogle generelle betragtninger. Derfor samler vi de erfaringer vi har gjort os indtil nu med 3D-fladskærme i denne guide. Vi kommer også med konkrete anbefalinger af 3D-fladskærme til forskellige brugssituationer.

En introduktion til 3D

3D er som sådan ikke et nyt fænomen, men det kom buldrende igen i 2010 med Avatar i front og er derfor endnu engang kommet på radaren. Samtlige fladskærms-producenter har taget teknologien til sig, som den næste store ting indenfor skærm-teknologi, men 3D har endnu ikke rigtig slået an hos den brede forbrugergruppe.

Forbrugerne ved efterhånden hvad 3D drejer sig om. Det er noget med dybde i billedet og nogle blå mænd, der render rundt på en fantasi-planet kaldet Pandora. Mange forbrugere er som sådan enige i, at det giver en ekstra dimension til filmoplevelsen eller spiloplevelsen, men mange har samtidig den opfattelse, at de klodsede 3D-briller ikke opvejes af 3D-oplevelsen. I 2011 kom det imidlertid en ny 3D-teknologi til og producenterne har arbejdet på at rette flere af problemerne. 2 problemer vedbliver dog.

Avatar introducerede biografgængere for 3D
Avatar introducerede biografgængere for 3D


De fleste i branchen peger netop på to årsager til den manglende, indledende succes:
1) De klodsede briller
2) Det manglende indhold; specielt 3D-film.

Og vi kan jo ikke andet end at være enige. Se blot på Avatar, der satte hele 3D-showet i gang, og som stadig ikke kan købes frit i handlen i en 3D-version.

Men vi er dog af den holdning her på FlatpanelsDK, at 3D er kommet for at blive. De såkaldte early-adopters i form af spil-folket har da også taget 3D-oplevelsen til sig på både PC, PlayStation 3 og Xbox 360 (som dog kun kører 3D i halv opløsning).

Og mon ikke 3D lige nu lider under det gamle ordsprog, som lyder noget i stil med, at man har en tendens til at overvurdere forholdene på kort sigt og undervurdere dem på langt sigt. 3D har været lidt sløv i optrækket, men det kommer og det sætter sig fast denne gang. Producenterne har dog nok været lidt for ivrige til at få det ud til masserne i en form, som ikke har været helt spiselig. I 2011 ændrede tingene sig, og vi har blandt andet budt en ny og mere bred 3D-teknologi velkommen.

Vores erfaringer med 3D indtil videre

Vi har fra 2010 haft en del 3D-fladskærme forbi testbænken. Så lad os prøve at dele de oplevelser og erfaringer, som vi har gjort os indtil videre.

LGs Cinema 3D-teknologi blev introduceret i 2011
LGs Cinema 3D-teknologi blev introduceret i 2011


Lad mig opridse det i hovedpunkter:
  1. 3D-film og 3D-spil kan være imponerende
  2. 3D-brillerne er en klar hæmsko
  3. Der er stor forskel på gode og dårlige 3D-fladskærme
  4. Brugervenlighed er en by i Rusland

1. 3D-film og 3D-spil kan være imponerende

Avatar er et eksempel på en veludført 3D-produktion – i hvert fald på det visuelle plan, ikke så meget på det filmiske plan. Der er dog utrolig langt mellem gode og dårlige 3D-oplevelser. 3D-film såsom Clash of the Titans og Saw 3D er nærmest en hån mod 3D-formatet og hvis man har oplevet disse film i 3D, har man på ingen måde oplevet 3D. Det samme gælder for MotorStorm 3D (den første udgave). Omvendt er film såsom Avatar og Disney/Pixars Up samt dokumentarer såsom Grand Canyon eksempler på gode 3D-produktioner, der er begyndt at udnytte noget af det potentielle, som gemmer sig i 3D. Undgå derfor at døm 3D på blot én oplevelse. Lige nu findes der desværre flere dårlige 3D-produktioner end gode.

2. 3D-brillerne er en klar hæmsko

3D-brillerne er store, klodsede og idiotiske. Det er hvert fald vores generelle holdning, og jeg tror det er de færreste, der er direkte begejstrede for tanken om 3D-briller. I 2011 har producenterne lanceret nye 3D-briller og f.eks. LGs passive 3D-briller ligner nærmest et par designer-briller sammenlignet med de aktive varianter (se billede nedenfor). Ligeledes har Samsung budt på langt lettere og mere elegante 3D-briller, men hvorfor skal vi dog vente på 2. generation til at opleve det? Hvorfor skal produkterne skydes af sted på markedet i en sådan hast, at man føler, der er tale om halvfærdige produkter? I 2011 ser det ud til at producenterne har taget fat om problemet med 3D-briller, men der er stadig noget vej endnu. Personligt mener jeg, at Samsungs nye aktive 3D-briller samt LGs passive 3D-briller er de absolut mest tiltalende.
Når det er sagt, så skal vi dog nok forberede os på 3D-briller. Der findes 3D-skærme uden briller, men teknologien er langt fra moden, så sænk forventningerne indtil videre.

LGs passive 3D-briller er noget mere elegante end de nuværende aktive
LGs passive 3D-briller er noget mere elegante end de nuværende aktive


3. Der er stor forskel på gode og dårlige 3D-fladskærme

Ligesom der er langt mellem gode og dårlige 3D-film, er der også langt mellem gode og dårlige 3D-fladskærme. I 2010 var de dårligste 3D-fladskærme nærmest ubrugelige. I 2011 er bundniveauet hævet betydeligt, men som forbruger står du stadig overfor et valg – ikke kun mellem to producenter af 3D-fladskærme, men også mellem to forskellige 3D-teknologier. Dertil kommer vedvarende problemer såsom de føromtalte 3D-briller, dårlig 3D-effekt, hvis man lægger hovedet på skrå og meget andet. De flest af tingene kan undgås, men det kræver, at du vælger den rigtige 3D-fladskærm. Det hjælper vi dig med lige om lidt.

4. Brugervenlighed er en by i Rusland

3D er så svært, at de færreste ved, hvornår de rent faktisk kan se 3D. Når der er en 3D-knap på fjernbetjeningen, betyder det så, at man kan se alle programmer i 3D? Hvordan starter man egentlig et spil i 3D? Hvad er 3D-emitter? Hvilke 3D-briller skal man bruge? Hvorfor kan 3D-brillerne ikke bruges på tværs? Og hvorfor er Avatar ikke i 3D, når man køber den på Blu-ray? Det var den jo i biografen. Producenterne hænger fast i en industri-tankegang. De taler ikke sammen internt og der tænkes meget lidt i brugervenlighed. Folk gider ikke skulle læse en manual igennem for at se en film i 3D på deres nye 3D-fladskærm. Det skal bare fungere. Vores råd til producenterne: start eventuelt med en fjernbetjening med færre en 50 forskellige knapper. Hører du derfor til den mindre tekniske gruppe, kan du med fordel stadig se 3D-markedet lidt an.

Når det er sagt, så har vi dog også haft gode og imponerende oplevelser med 3D. Når det fungerer, kan det være meget overbevisende og føler du dig selv parat til at træde ind i den tredje dimension, så se afsnittet herunder.

Guide til det bedste 3D TV

I 2010 fandtes der kun én 3D-teknologi til fladskærms-Tv. I 2011 findes der to; kaldet henholdsvis passiv 3D og aktiv 3D. Passiv er med de 3D-briller der bruges i biografen. Aktiv er med dyre 3D-briller, der kræver batterier.

Herudover er der stor forskel på 3D afhængigt af om man vælger plasma eller LCD/LED. Og hertil kommer, at 3D varierer meget fra Tv-producent til Tv-producent. Så hvordan finder man rundt i junglen? Lad os prøve at skabe et overblik.



Dermed kan det konkluderes, at valget af 3DTV afhænger af, hvordan du vil bruge 3D-fladskærmen. Herunder ses konkrete anbefalinger i mellemprisklassen i forhold, hvordan man planlægger at bruge sit TV.

3D-film3D-spil3D i stuen
Vælg et 3D plasma-Tv. Det giver bedst 3D-billedkvalitet og bedst 3D-dybde. Ser du ofte 3D, kan det dog være fornuftigt at vælge et Tv med passiv 3D-teknologi, da det ikke stresser øjnene i samme grad. Her kan hele familien også være med pga. den lave pris på passive 3D-briller, der typisk koster mellem 5-30 kroner.Spil er lig med stor koncentration og lange sekvenser foran skærmen. Derfor anbefaler vi helt klart, at man overvejer passiv 3D. Man går en smule på kompromis med billedkvaliteten, men til gengæld undgår man hovedpine. 3D plasma-Tv vil dog stadig give den bedste 3D-oplevelse, men bør fortrinsvis vælges, hvis man kun sporadisk spiller konsolspil i 3D.Vælg et 3D LCD/LED-TV. Plasma-Tv har for matte og lyssvage billeder til at give en overbevisende 3D-oplevelser i meget oplyste rum, f.eks. i stuen. 3D LCD/LED-fladskærme har derimod lysstærke skærme. Her kan vi både anbefale 3D LCD/LED-fladskærme med aktiv 3D og passiv 3D. Det afhænger af, hvordan man vil bruge skærmen. Til de fleste forbrugere mener jeg dog, at passiv 3D er mere spiselig og nem tilgængelig 3D-teknologi. Ikke mindst fordi 3D-brillerne koster blot 5-30 kroner per styk, og ser forholdsvis elegant ud.


Se også vores generelle anbefalingsliste her.

Er tiden til at købe 3D-skærm nu?

Vi er netop kommet med nogle konkrete forslag til 3D-fladskærme, så derfor er spørgsmålet om det er det rigtige tidspunkt at købe på nu, måske lidt selvmodsigende.

Ikke desto mindre synes jeg dog det hører til. Der sker stadig meget indenfor 3D og i 2011 er der jo blandt andet kommet en ny 3D-teknologi i form af passiv 3D, som LG og Philips støtter, Samsung har skiftet 3D-briller, så 2010 og 2011 modellerne ikke virker på tværs og det ser desuden ud til at der sker flere ændringer i 2012.

3D er ved at tage fart på spilmarkedet, men er du mest til film, har du ikke så travlt med 3D
3D er ved at tage fart på spilmarkedet, men er du mest til film, har du ikke så travlt med 3D


Der kommer dog altid nyt, og man kan vente i en evighed på det perfekte produkt. Faktum er, at det ikke findes. Jeg synes som sådan, at det har givet mening at købe 3D-fladskærm allerede fra 2010, hvor de første kom frem. Det krævede blot, at man købte de bedste. I 2011 er udvalget af fornuftige produkter blevet større, og jeg synes absolut ikke der er noget som taler direkte imod at købe et 3D-produkt ud fra et teknologisk synspunkt.

Men hvad så i de kommende år? Uden at vide det med sikkerhed, så står 3D-markedet til at ændre sig på følgende punkter, og så kan du selv afgøre om de har betydning for dig. Bemærk: ingen af nedenstående punkter er fakta, kun spekulation.
  • Fælles 3D-brillestandard, så 3D-briller kan bruges på alle producenters fladskærme. De kan man ikke i dag.
  • Ny 3D-teknologi, der kombinerer de billige 3D-briller fra biograferne med fuld 3D-opløsning.
  • Bedre 3D-billedkvalitet med mindre crosstalk (vi er dog tæt på i 2011)
  • Billige 3D-skærme, der begynder at blive solgt i varehuskæder.
  • 3D-skærme, der kan vise 2 forskellige billeder til 2 forskellige seere vha. 3D-briller (Philips introducerer allerede dette i 2011).

    Afrunding

    Vi håber denne guide gav dig et lidt bedre overblik over valget af 3D-fladskærm. Du er naturligvis meget velkommen til at stille spørgsmål i kommentar-funktionen nedenfor. Søger du konkrete anbefalinger så se dog gerne listen ovenfor eller stil dit spørgsmål i vores debatforum.

    Læs mere:
  • Alle nyheder og artikler om 3D
  • Tip til billige 3D-film
  • Aktiv kontra passiv 3D
  • Anmeldelser af 3D-fladskærme
  • Debat af 3D-fladskærme



  • Flere nyheder

    Google Android TV

    Googles nye Android TV-enhed, brugerflade lækket

    03 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
    Sort skærm

    Sort skærm? Danmark er overgået til DVB-T2 sendenet

    03 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
    OLED

    LG Display starter produktion på ny, kinesisk OLED TV-fabrik

    01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

    YouSee: Problemer med app til Smart TV

    01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
    Viaplay

    Viaplays sportspakke hæves igen til 309 kr/md. fra juli

    01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
    Philips 2020 TV

    Danske priser på Philips 2020 OLED & LCD TV

    29 May 2020 | Rasmus Larsen |
    Sony ZH8 8K

    Sonys nye 8K TV starter på 56.000 kroner

    29 May 2020 | Rasmus Larsen |
    Tidal Dolby Atmos TV

    Tidal lancerer Dolby Atmos-musik på Apple TV 4K, Android TV & FireTV

    29 May 2020 | Rasmus Larsen |