Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple lancerer HDMI-adapter til iPad og iPhone - FlatpanelsDK

Apple lancerer HDMI-adapter til iPad og iPhone

08 Mar 2011 | Rasmus Larsen |

I forbindelse med lanceringen af Apples nye iPad 2, annoncerede Apple også en ny HDMI-adapter, som gør det muligt for brugere at forbinde deres iPad, iPod eller iPhone til et fladskærms-Tv via HDMI. Apple kalder den for Digital AV Adaptor og det er første gang det bliver muligt at tilslutte Apples enheder til en fladskærm på denne måde.

iOS på din fladskærm

Med Apples anden generation af den populære iPad, frigives også en ny AV-adapter med HDMI. Selvom det officielt er iPad 2 tilbehør, kan adapteren også bruges på iPad 1, iPod og iPhone-enheder, og giver derved brugerne mulighed for at vise billedet fra de mindre iOS-enheder på en fladskærm eller en projektor.

Apple HDMI adapter
Apples Digital AV adapter


Adapteren er rettet mod private brugere, der ønsker at afspille film eller vise indhold fra deres fra deres iOS-enhed på et stort Tv ligesom den også er rettet mod erhverv, hvor iPad nu i højere grad kan bruges som præsentations-værktøj i forbindelse med møder eller konferencer.

Adapteren spejler billedet fra iOS-enheden og har et 30-bens Apple stik i den ene ende og en HDMI / USB-adapter i den anden ende. Et separat HDMI-kabel er også påkrævet.

Apple HDMI adapter
Apples Digital AV adapter


Apple iPad 2 understøtter Full HD (1080p) via den nye adapter, men selve filmafspilningen på enheden er begrænset til maksimalt 720p. Andre kompatible iOS-enheder inkluderer iPhone 4, iPod Touch og den første iPad,d er alle maksimalt understøtter 720p med HDMI-adapteren.

Apples Digital AV Adaptor koster $39 dollars i USA og bliver tilgængelig d. 11. marts 2011. Det forventes at den bliver tilgængelig d. 25. marts i Danmark – samtidig med iPad 2. Hold øje med www.apple.dk for mere information.



Flere nyheder

Test: LG C1 OLED

10 May 2021 |

Home entertainment-marked næsten fordoblet siden 2015

10 May 2021 |

Paramount+ streamer egne film i forkert format: "Vi undersøger det"

07 May 2021 |

Deloitte-rapport: Forbrugerne vandt streaming-krigen

07 May 2021 |

Sony 2021 OLED TV nu i handlen

06 May 2021 |

Infuse 7 frigivet til Apple TV, macOS & iOS med nyt design

06 May 2021 |