Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLE925 er Sharps første 3DTV og den nye topmodel - FlatpanelsDK

LE925 er Sharps første 3DTV og den nye topmodel

02 Sep 2010 | Rasmus Larsen |

På IFA 2010 i Berlin har Sharp afsløret deres første 3D-fladskærm kaldet LE925. Sharp LE925 serien er det nye flagship fra Sharp og spækket med interessant teknologi såsom Time Shift-optagelse, Quattron paneler, Internet, DLNA, og et meget slank og elegant design med et glasfront. 

FlatpanelsDK følger i disse dage (1-10. september) verdens største forbrugerelektronikmesse IFA 2010 direkte fra Berlin. Læs om alle nylanceringerne og trends fra IFA 2010 på forsiden eller på vores IFA 2010 Tema side. Tilmeld dig også vores Nyhedsbrev eller RSS feeds.


Sharp LE925 3DTV

Sharp har afsløret deres nye flagskib kaldet LE925. Modellen indbygger al teknologien fra den nuværende LE820 model, men nu er der åbnet op for 3D-billeder vha. et nyt 3D Quattron panel. LE925 er også Sharps første 3DTV-model.

Sharp LE925 3DTV
Sharp LE925 3DTV


Sharps Quattron pixelteknologi er den første til at bruge 4 subpixel-farver i RGBY (rød, grøn, blå, gul) og ikke 3, ligesom konventionelle LCD-paneler. Og nu kombinerer Sharp Quattron-teknologien med 3D. LE925 anvender den aktive 3D-teknologi, som kræver aktive 3D-briller.

Sharp er desuden ude med de store armbevægelselser og proklamerer, at deres 3D-paneler har en meget højere lysstyrke (kræves til 3D, fordi 3D-brillerne reducerer lysstyrken) samt meget lav crosstalk, som skal sikre imponerende 3D-billedkvalitet. Dette vil ifølge Sharp selv give den bedste 3D-billedkvalitet i dag – et postulat som vi naturligvis tester snarest. Modellen har også 2D-til-3D-konvertering og der medfølger et par 3D-briller fra Sharp.

Sharp LE925 3DTV
Sharp LE925 3DTV


På den tekniske front nævnes et Edge LED backlight, 200 Hz, 4 HDMI (heraf en HDMI 1.4) samt scanning backlights. Højttalerne udgøres af 2x10W samt en subwoofer på 15W. Der er indbygget både DVB-T, DVB-C og DVB-S2 tunere, så der kan modtages digitalt Tv både over antenne, kabel-tv og parabol.

Time Shift optagelse og Internet

Sharp giver også multimedia-funktionalitet til brugerne. På LE925 er det muligt at sætte direkte Tv-udsendelser på pause. Dette er blevet muligt pga. den indbyggede Time Shift optagelsesfunktion, som vi kiggede nærmere på i vores test af Sharp LE820.

LE925 giver adgang til en række internet-tjenester gennem det nye AQUOS NET+-system, med masser af videoindhold, samt et DLNA system til at streame video, musik og billeder fra en anden enhed i dit hjem. Der nævnes tilmed en UBS port der også kan afspille DivX HD.

Sharp LE925 3DTV
Sharp LE925 3DTV


Og endeligt bør vi nok komme omkring designet. Sharp LE925 hører til blandt de tyndere skærme i dag fordi der anvendes et Edge LED backlight. Alle indgange og udgange peger også til siden eller nedad.
Fronten er udført i glas, der skal give et eksklusivt look.

Kommer snart

Sharp vil lancere LE925 serien i 46 og 60 tommer kaldes 46LE925 og 60LE925. Forvent at se modellerne på markedet i september / oktober 2010. Priserne kendes endnu ikke.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |