Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV med internet-streaming og sort design - FlatpanelsDK

Apple TV med internet-streaming og sort design

01 Sep 2010 | Rasmus Larsen |

Ganske som forventet har Apple her til aften lanceret deres nye Apple TV boks. Boksen der er beregnet til at blive tilsluttet til fladskærmen, kan streame serier og film, så brugerne kan få det indhold de vil have; når de vil have det. Der er også indbygget det nye AirPlay. Prisen? Kun 99 dollars.

Næste generation af Apple TV

På Apples pressemøde i går aftes kunne Apple præsentere næste generation af Apple TV boksen. Der har tidligere været en del rygter fremme omkring denne, og vi har også skrevet om boksen, der tidligere har været rygtet til at hedde iTV.

Apples nye Apple TV
Den nye Apple TV


Den nye Apple TV er betydeligt mindre end den nuværende Apple TV boks, og ikke meget større end at den kan ligge i hånden. Apple er gået væk fra det lyse design, og har i stedet satset på et mørkt look.

Boksen har HDMI, optisk udgang og en LAN-port. Der er også indbygget trådløst netværk (også 300 mbit/s). Der er til gengæld ingen indbygget harddisk og det skyldes, at Apple vil køre alting over internettet.

Apples nye Apple TV
Den nye Apple TV


Video on demand

Idéen er, at man skal"streame" serier, film og video over nettet direkte ind på fladskærmen fra"skyen" (internettet). På den måde får internettet en aktiv rolle i Tv-kiggeriet og seeren kan selv bestemme, hvad der skal ses, og hvornår det skal ses.

I første omgang er boksen optimeret til det amerikanske marked, med en række tjenester, som pt. er udbredt her, men Apple har også været i charmeoffensiv overfor produktionsselskaberne og har lavet en aftale omkring udlejning af HD-serier til blot 99 cents per afsnit. Premiere HD-film udlejes for 4,99 dollars.

Meget af det indhold der kan tilgås vil i første omgang kun være tilgængelig i USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Australien, mens noget andet er tilgængeligt i hele verden.

Apples nye Apple TV
Den nye Apple TV


Der er tilgang til film og serier fra ABC og Fox, men Apple forventer at flere af de store filmselskaber springer med på vognen inden længe. Der er indbygget tjenester fra Netflix, YouTube, Flickr, Mobile Me og Rotten Tomatoes.

Det hele styres enten med de medfølgende fjernbetjening, eller vha. en App der forvandler iPod Touch, iPhone og iPad til udvidede fjernbetjeninger.

Apple AirPlay

En af de smarteste features ved den nye Apple TV er AirPlay funktionaliteten, som er den funktion, der skal være bindepunkt mellem Apple TV og de øvrige Apple produkter, såsom iPod, iPhone, iPad og iTunes.

Apples nye Apple TV
Den nye Apple TV


Med AirPlay kan de forskellige enheder så at sige sende video og musik til hinanden, og aktiveres AirPlay eksempelvis på iPad, kan video fra denne sendes over til Apple TV og afspilles på Tv'et.

AirPlay er blevet tilgængelig sammen med det nye iTunes 10, som Apple netop nu har smidt på gaden, og der kan således også sendes musik og video fra en Mac computer eller en PC direkte til den nye Apple TV.

Det nævnes også, at AirPlay vil blive indbygget i en række produkter fra andre producenter, såsom B&W højttalere. Dette betyder, at man slipper for de besværlige kabler og kan køre det hele over det trådløse netværk i hjemmet.

Apple TV understøtter følgende formater:
  • Avi filer i H.264 formatet. Op til 720p 30 Hz
  • MPEG-4 op til 2.5 Mbps, 640x480 pixels, 30 Hz
  • Motion JPEG (M-JPEG) up to 35 Mbps, 1280x720 pixels, 30 Hz
  • Lydformater: HE-AAC , AAC, beskyttet AAC (fra iTunes Store), MP3, MP3 VBR, Audible, Apple Lossless, AIFF og WAV.
  • Dolby Digital 5.1 surround sound pass-through.
  • Billeder: JPEG, GIF og TIFF.

    Lander i september

    Den nye Apple TV lander i slutningen af september - hvert fald på det amerikanske marked. Der nævnes ikke en specifik dato for det danske marked, men det noteres, at mange af de indbyggede tjenester er amerikanske lige nu.

    Prisen fejler dog intet, og Apple vil sælge Apple TV for beskedne 99 dollars.



  • Flere nyheder

    Apple TV

    Medie: 'Apple One' pakke-løsning til Music, TV+, Arcade, fitness på vej

    13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    Scoob

    Fra bio til hjemmebio: 'Scoob' kan nu lejes fra 169 kr.

    13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    Disney+

    Dansk Disney+ kan nu forudbestilles til rabatpris

    13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    James Bond

    Streaming: Flere bruger boks end Smart TV

    13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    TCL Roku TV

    TCL vil lancere Roku TV i Europa

    12 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    Android TV cinematic

    Android TV får 'filmiske' reklamer & nye funktioner som ALLM, hurtig-apps

    11 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    Paramount

    Hollywood-gigant bag Paramount vil lancere streaming-tjeneste i Norden

    11 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    Disney

    Disney dropper at udgive film fra kataloget på UHD Blu-ray - rygte

    10 Aug 2020 | Rasmus Larsen |