Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonJacob Jensen har designet Toshibas nye F1 fladskærm - FlatpanelsDK

Jacob Jensen har designet Toshibas nye F1 fladskærm

31 Aug 2010 | Rasmus Larsen |

Her er en overraskelse af den positive slags. Toshiba har allieret sig med det danske designikon Jacob Jensen i forbindelse med udviklingen af deres nye F1 3D-fladskærm. Jacob Jensen har skabt et minimalistisk design, som er ekstremt tyndt. Det har Toshiba annonceret på IFA 2010 messen i Berlin.

FlatpanelsDK følger i disse dage (1-10. september) verdens største forbrugerelektronikmesse IFA 2010 direkte fra Berlin. Læs om alle nylanceringerne og trends fra IFA 2010 på forsiden eller på vores IFA 2010 Tema side. Tilmeld dig også vores Nyhedsbrev eller RSS feeds.

Jacob Jensen har designet Toshiba F1

Dansk design er internationalt anerkendt, og nu har danske Jacob Jensen kastet sig ud i et projekt med den japanske elektronikgigant Toshiba. Jacob Jensen har således designet Toshibas nye F1 fladskærmsserie, der byder på et minimalistisk design i en ultra-tynd ramme.

Toshiba F1 er designet af danske Jacob Jensen
Toshiba F1 er designet af danske Jacob Jensen

Toshiba F1 er kun 29 mm tynd, hvilket også gør det til et af de tyndeste Tv i dag. Designet skal signalere simplicitet og bygger på skarpe, veldefinerede linjer. Tv’et bygger et 3D-panel med 200 Hz. Panelet anvender et LED-backlight (formentlig Edge LED) og Toshiba oplyser et dynamisk kontrastforhold på 2.000.000:1. Tv’et har også indbygget internet-funktionalitet, DLNA og fire HDMI indgange. F1-serien understøtter også 2D-til-3D-konvertering. Endeligt nævnes der en USB port, hvortil der kan tilsluttes en USB harddisk for at tillade optagelse af tv-programmer og mulighed for at sætte direkte Tv på pause.

Toshiba F1 er designet af danske Jacob Jensen
Toshiba F1 er designet af danske Jacob Jensen

Energivenligt Tv

Toshiba fremhæver, at F1 serien sænker energiforbruget betydeligt. 46 tommer versionen af F1 modellen forbruger således kun 160 W, hvilket ifølge Toshiba også gør det til det mest energibesparende 3DTV i dag. Toshiba går aggressivt ud på markedet for fladskærme med et mål om at sælge 12 millioner fladskærme i dette finansielle år, hvilket vil betyder en 50 % forøgelse i forhold til Toshibas nuværende salg. Der skal specielt satses på Europa og USA.

Priser og lancering

Toshiba F1 lander i Europa fra oktober 2010 i 46 og 55 tommer. Den kommer også til Danmark. Toshiba nævner ikke danske priser, men de amerikanske priser angives til hhv. 3760 US dollars for 46” 46F1 og 4900 US dollars for 55” 55F1. FlatpanelsDK er på IFA 2010 de kommende dage og skal naturligvis forbi Toshibas stand for at knipse nogle billeder af den nye Jacob Jensen-designede model. Se frem til mere information omkring Toshiba F1 fladskærmen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix' satsning på live-sport begynder at tage form

29 Mar 2024 |

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |