Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonIndustrien indikerer, at OLED-TV er klar i 2011 - FlatpanelsDK

Industrien indikerer, at OLED-TV er klar i 2011

01 Jul 2010 | Rasmus Larsen |

En leverandør udtaler, at de seneste ordrer hos dem, peger på, at fabrikanterne af OLED paneler gør klar til produktion af OLED-TV op til 42 tommer i 2011.

Industrien peger på større OLED i 2011

Samsung bekræftede for nylig, at de planlægger at have et 42” OLED-TV klar i 2011, og nu kan noget tyde på, at også andre producenter af OLED kan have noget på vej.

Samsung 40” OLED
Samsung har tidligere fremvist denne 40” OLED

Det er tyske Mbraun, som er leverandør af produktionsudstyr til blandt andet produktion af OLED paneler, der bekræfter, at de senest har modtaget ordrer på produktionsudstyr, der er i stand til at producere op til 42” OLED-TV paneler. Mbraun leverer produktionsudstyr til både Samsung og LG. Mbraun udtaler: - ”We know that they're currently putting they're systems in place to manufacture televisions on a large scale, although there are still some improvements to be made,”

Sony og LG de eneste indtil videre

Sony og LG er de eneste der pt. har OLED-TV på markedet. Sonys hedder XEL-1 og er 11”. Vi har tidligere anmeldt XEL-1 her. LGs OLED-TV er 15” stort og det modtager vi formentlig også snart til test. Samsung har ikke noget OLED-TV på markedet, men har dog vist en del prototyper frem, og producerer et stort antal OLED paneler til mobiltelefoner.

Sony XEL-1
Sony XEL-1 OLED

Vi krydser fingre for, at vi ser de første OLED-TV i fornuftige størrelser i 2011. OLED teknologien er spået en stor fremtid blandt andet pga. meget lav responstid, meget dyb sort og højt kontrastforhold, samt brede betragtningsvinkler. Husk også, at du kan følge alle artikler omkring OLED teknologien her på FlatpanelsDK på OLED temasiden. Kilde: +Plastic Electronics

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |