Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV 2 NEWS til Canal Digitals kunder - FlatpanelsDK

TV 2 NEWS til Canal Digitals kunder

22 Apr 2010 | Rasmus Larsen |

Fra 1. maj bliver det muligt for alle Canal Digital Danmarks kunder at se TV 2 NEWS – Danmarks største nyhedskanal.

TV2 News hos Canal Digital

En stor andel af den danske befolkning har de senere år fået mulighed for at se TV 2 NEWS, og fra 1. maj kan også Canal Digitals parabol-tv kunder få glæde af Danmarks største nyhedskanal. Kanalen er særdeles populær, og hos begge parter er der stor tilfredshed med, at TV 2 NEWS snart også er at finde blandt Canal Digitals kanaler. Aftalen mellem Canal Digital og TV 2 betyder, at TV 2 NEWS bliver en del af Canal Digitals kanaludbud. I den resterende del af 2010 skal interesserede Canal Digital-kunder købe TV 2 NEWS som tilvalg for 15 kr. pr. måned, men fra 1. januar 2011 bliver TV 2 NEWS en del af Canal Digitals populære FAMILY-pakke.


TV2 News er snart at finde hos Canal Digital

- ”TV 2 NEWS er fantastisk populær blandt danskerne, og på få år er TV 2 NEWS vokset til at være Danmarks ottendestørste tv-kanal. Hos Canal Digital har vi oplevet en enorm efterspørgsel på TV 2 NEWS, og derfor er vi meget glade for at kunne tilbyde vores kunder Danmarks førende nyhedskanal,” siger kommunikationsdirektør Catja Middelboe Andersen, Canal Digital Danmark A/S.

TV2 News er populær

Den massive opbakning til TV 2 NEWS bekræftes af en netop gennemført Marketminds-analyse blandt 700 personer, der kender og har set TV 2 NEWS. I analysen placeres TV 2 NEWS som den tredjemest attraktive tv-kanal herhjemme - kun overgået af TV 2 og DR1.

TV2 News
TV2 News

- ”Hos TV 2 har vi en strategi om, at vores betalingskanaler skal kunne købes hos så mange som muligt af Danmarks tv-distributører, så man som forbruger ikke er tvunget til at benytte en bestemt distributør. I denne forbindelse har TV 2 NEWS ”manglet” hos Canal Digital, og det glæder os, at vi nu har fået en aftale. Denne aftale gør vores distribution af TV 2 NEWS endnu mere komplet,” siger salgsdirektør Alexander Nørgaard-Madsen, TV 2 KanalSalg. Flere end trekvart million danskere bruger TV 2 NEWS hver dag, og de ser i gennemsnit NEWS i cirka 40 minutter hver dag. Kanalen sender nyheder og magasinprogrammer 24 timer i døgnet og er – som nævnt - på få år vokset til at være Danmarks ottendemest sete tv-kanal målt blandt alle danskere. Læs mere om Canal Digitals muligheder for Tv og HDTV her. Fakta til Canal Digitals parabol-kunder For at Canal Digitals kunder kan få adgang til TV 2 NEWS, skal de købe den til som en tilvalgskanal for resten af 2010 for 15 kr./md. Det gælder alle kunder hos Canal Digital – også dem med en LOCAL-pakke. Fra 2011 vil kanalen blive en del af FAMILY-pakken. - Canal Digitals pressemeddelelse, red

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |