Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-toshibacellregza.jpg" alt="Toshiba Cell TV ZX900"></div>CES 2010: 65” Toshiba Cell ZX900 med 3D, 480Hz & LED - FlatpanelsDK Toshiba Cell TV ZX900CES 2010: 65” Toshiba Cell ZX900 med 3D, 480Hz & LED">

Toshiba Cell TV ZX900
CES 2010: 65” Toshiba Cell ZX900 med 3D, 480Hz & LED

09 Jan 2010 | Rasmus Larsen |

Toshiba har præsenteret et sandt teknologisk vidunder på CES 2010. Det drejer sig om deres nye CELL TV, der også går under modelnavnet ZX900.
Tv’et har 480 Hz, 3D, Cell processor, 1TB harddisk, indbygget Blu-Ray, NET Tv, trådløst netværk, DLNA og LED med local dimming. Kunne du følge med?

FlatpanelsDK følger i disse dage CES 2010, hvor alle producenterne præsenterer deres nye 2010 fladskærme og produkter. Læs mere om alle nyhederne fra bl.a. Sony, Samsung, Sharp, LG, Philips og Panasonic her: CES 2010 Tema


Toshiba CELL ZX900

Toshiba spiller med musklerne på CES 2010. Og selvom Toshibas nye Cell TV ZX900 i første omgang ikke er planlagt her på den anden side af Atlanterhavet, så kan amerikanerne se frem til det måske mest teknologi-spækkede Tv til dato.

Toshiba Cell ZX900
Toshiba Cell ZX900


ZX900 er baseret på en såkaldt Cell processor, som kendes fra PlayStation 3. Ifølge Toshiba gør det Tv’et cirka 143 gange kraftigere end nuværende Tv, og processor-kraften skal bruges til at levere fantastisk billedkvalitet.

Tv’et er baseret på et LCD panel med LED backlight og local dimming i 512 zoner. Det betyder, at lyset fra skærmens LED backlight kan styres individuel 512 forskellige steder på skærmen samtidig, hvilket bidrager til et kontrastforhold, der på papiret lyder af 9.000.000:1.

Toshiba Cell ZX900
Toshiba Cell ZX900


Toshiba Cell ZX900 understøtter også 3D, som vises med hjælp fra 3D briller. Tv’et kan også omdanne 2D billeder til 3D ligesom Samsung og LGs nye fladskærme. Der nævnes desuden et 480 / 400 Hz system.

Toshiba har heller ikke sparet på funktionaliteten og man har både indbygget en 1TB harddisk, en Blu-Ray afspiller, trådløst netværk, DLNA samt Wireless HD systemet, der kan snakke trådløst sammen med f.eks. Blu-Ray afspillere, der også understøtter Wireless HD.

Toshiba Cell ZX900
Toshiba Cell ZX900


ZX900 har også Toshibas nye Net TV system, der giver adgang til onlinetjenster såsom YouTube, Netflix, VUDU, CinemaNow og Pandora.

Toshiba Cell ZX900
Toshiba Cell ZX900


Hele herligheden styres fra en separat medieboks, som sender signalet trådløst til Tv’et. Det er også i denne boks, at man har placeret den kraftige Cell processor.

Toshiba Cell ZX900 bliver i første omgang lanceret i USA (og Asien i en version med 8 tunere) i 55 og 65 tommer under modelnavnene 55ZX900 og 65ZX900. Vi håber Tv’et kommer til Europa, men indtil videre er det ikke planlagt. Tv’et lander derimod i USA senere i 2010 til en endnu uoplyst pris, der dog tyder på at blive astronomisk høj.



Flere nyheder

Sonys nye LCD TV for 2021 er landet

22 Jun 2021 |

Interview: Netflix deler nyeste planer for Norden

22 Jun 2021 |

4K-databasen: Indiana Jones, Spartacus, Shrek, Godzilla, Snatch m.fl.

21 Jun 2021 |

Hisense træder ind i Danmark med nye 43-75" TV – senere OLED

21 Jun 2021 |

Test: Apple TV 4K 2021

18 Jun 2021 |

Disney forbigår igen biograferne med ny Pixar-film i dag

18 Jun 2021 |