CES 2009: Pioneer lancerer 4 nye Blu-Ray afspillere
CES 2009 er en af verdens største elektronikmesser. Den afholdes i Las Vegas og Flatpanels.dk følger i disse dage messen for at fortælle om nyheder indenfor produkter, teknologier og trends.
Flatpanels har derfor oprettet en separat CES 2009 temaside, hvor vi bringer alle nyhederne fra den gigantiske Las Vegas messe. Find temasiden her: CES 2009 temaside
Pioneer har præsenteret deres fire nye Blu-Ray afspillere på CES 2009. Heriblandt deres nye Elite afspiller, BDP-09FD, som mange forbrugere har set frem til med spænding.
Pioneer Elite BDP-09FD
Pioneers nye flagskib hedder Elite BDP-09FD og er designet som den ultimative Blu-Ray afspiller til brugeren, som ikke vil gå på kompromis. Den leverer ikke blot Blu-Ray afspilning i topklasse, men også håndteringen af DVD og CD’er har været et fokusområde ved produktionen af BDP-09FD.
Afspilleren håndterer naturligvis alle de nye HD lydformater ligesom den håndterer 1080p24 over en af de to HDMI udgange. Afspilleren er profile 2.0 fra start af, hvilket betyder, at den blandt andet har fuld understøttelse af BD-Live funktionen, hvor man kan tilslutte sig nettet og hente filmtrailere, ekstramateriale, spil og meget mere.
Afspilleren har desuden en 4GB intern hukommelse og en analog 7.1 lydudgang. Farverne kontrolleres internt i afspilleren af en kraftig 16-bit processor, som også kan sende farverne ud i samme bit-dybde.
Prisen er ikke annonceret for Danmark, men på CES nævnes en pris på 2200 US dollars.
Pioneer Elite BDP-23FD
Endnu en afspiller introduceres ind i Pioneers Elite serie; BDP-23FD. Afspilleren placerer sig lige under BDP-09FD og er også en profile 2.0 afspiller, der understøtter BD-Live. Herudover har afspilleren en 1 GB intern hukommelse og en USB indgang.
Pioneer Elite BDP-23FD har desuden en analog 7.1 lydudgang.
Af andre features nævnes:
Pioneer BDP-320
Pioneer lancerer herudover også en afspiller, der placerer sig under Elite afspillerne. Det er modellen BDP-320. Igen er der tale om en profile 2.0 afspiller, hvor man har integreret samme 7.1 analoge lydudgang og en USB port.
Pioneer nævner desuden, at afspilleren har mange af de samme omfattende indstillingsmuligheder, som sine to storebrødre herunder:
Pioneer BDP-120
Endeligt lancerer Pioneer deres billigste afspiller, der dog alligevel har mange af de funktioner, som andre Blu-Ray afspillere på markedet praler med. Det er en profile 2.0 afspiller, som derfor også kan få adgang til Internettet og BD-Live.
Den har også en kortlæser indbygget og understøtter naturligvis 1080p24 samt DTS-HD Master og Dolby TrueHD.
Der er ikke nævnt priser for de tre ovenstående afspillere. Alle afspillere forventes i april 2009.