Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung viser plasma-Tv med opløsning på 4K x 2K - FlatpanelsDK

Samsung viser plasma-Tv med opløsning på 4K x 2K

07 Nov 2008 | Rasmus Larsen |

Det er ikke kun med LCD teknologien man kan fremvise imponerende bedrifter for opløsning på skærme. Samsung har benyttet den netop afsluttede FPD International 2008 messe, der hvert år afholdes i Yokohama, Japan, til at præsentere en plasmaskærm på 63” med en opløsning på 4096x2160 pixels.

FPD International messen afholdes årligt og giver anledning til at vise nogle af teknologierne bag de produkter vi ser i butikkerne, ligesom den skaber et perfekt grundlag til at præsentere teknologiske gennembrud.
Samsung benyttede derfor også messen til at prale lidt med deres 63 tommer plasmaskærm.

Samsung Ultra Fine Definition
Samsung Ultra Fine Definition PDP

Skærmen benytter et panel med den imponerende opløsning 4096x2160 eller som det omtales i populær tale: 4K x 2K. Udfordringerne i kunststykket har blandt andet været at gøre pixels så små, som kræves for at skabe en så høj opløsning. Det er løst ved blandt andet ændringer af hele cellestrukturen og elektroderne. Der er tidligere vist prototyper af plasmaskærme med små pixels frem. Pioneer gjorde det blandt andet i oktober 2006, men modsat Samsung, har der aldrig været intentioner om at føre disse til markedet. Samsungs Ultra Fine Definition PDP, som den kaldes, har dog heller ikke nogen fast lanceringsdato, men det indikeres, at man har intentioner om at bringe produkter baseret på teknologien til markedet på sigt.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |