Mitsubishi har endeligt lagt handling bag deres ord og det første laser-Tv er nu tilgængeligt på det amerikanske marked. Det er modellen kaldet LaserVue i 65 tommer, som senere skal suppleres med en 73 tommer model.
Laser teknologien kan skabe et billede vha. bagprojektion med tre lasere op på en overflade. Ifølge Mitsubishi selv kan dette give et lysstærkt og meget skarpt billede, samtidig med, at man kan gengive en væsentlig større del af farvernes spekter. Mitsubishi siger selv 200 % af NTSC spektret, modsat 72-110 % for typiske LCD-TV og plasma-Tv
Fordi der er tale om en bagprojektionsteknologi er laser-Tv dog heller ikke karakteriseret som en fladskærm, og den måler omkring 25 centimeter i dybden.

Mitsubishi LaserVue
I første omgang vil Mitsubishi sælge en 65 tommer model og denne skal på et senere tidspunkt følges op med en 73 tommer model. På trods af dens massive størrelse, forbruger LaserVue dog ikke mere end 135 W, hvilket ifølge Mitsubishi selv er omkring en tredjedel af et tilsvarende LCD-TV.
Laser-Tv’et kan vise HD (high definition) billeder op til 1080i med en opdateringsfrekvens på 120 Hz. Skærmens lysstyrke er 500 cd/m2.

Mitsubishi LaserVue
Laser-Tv er således en realitet og Mitsubishi træder nu ind på Tv markedet. I denne omgang får kun amerikanerne mulighed for at købe denne nye form for Tv, og salg er da heller ikke planlagt ”i forudsigelige fremtid”. Amerikanerne kan købe 65 tommer LaserVue modellen til lige omkring 7000 dollars eller hvad der svarer til lidt over 40.000 danske kroner.
De første tilbagemeldinger på laser-Tv kan læses på disse to links:
HD GuruThe Tech Lounge