Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLCD producenter rykker mod 8. generation - FlatpanelsDK

LCD producenter rykker mod 8. generation

06 Dec 2007 | Rasmus Larsen |

Med ønsket om stadig større LCD-TV og lavere produktionsomkostninger, går LCD producenterne nu mod 8. generation af LCD. Det kan blandt andet betyde større og billigere skærme.

LCD-TV er efterhånden oppe i 50 tommer segmentet, men mange af modellerne er stadig for dyre til, at den brede befolkning ser det som en interessant mulighed. Med 8. generations LCD fabrikker, vil priserne på >50 tommer skærme rykker tættere på det, der betegnes ”sweet spot” – grænsen for hvornår den største forbrugergruppe er villig til at betale.

Hvis priserne skal længere ned, er det betinget dels udbudet – som stadig stiger– dels produktionsomkostningerne. Disse to faktorer er også to af grundstenene til næste generation af LCD fabrikkerne, som producenterne sigter mod.

Lige i øjeblikket er Samsung og Sharp i front; begge med etablerede 8G LCD produktioner. Samsung forventer desuden at udvide deres 8G produktion med 60.000 substrater per måned i tredje kvartal af 2008. Fra 1 substrat kan der eksempelvis skæres otte 46 tommer paneler.

Highslide JS
8G substrat. Hver boks er et 46 tommer LCD panel

Men selv om Samsung og Sharp er i front, puster andre panelproducenter dem stadig i nakken. LG.Philips forventer at have deres 8G fabrik klar til masse produktion i første halvdel af 2009, hvor de sigter mod en kapacitet på 83.000 substrater. CMO (Chi Mei Optoelectronics) forventer at kunne masseproducere på deres 8G fabrik i anden halvdel af 2009. De endelige detaljer for produktionen er ikke offentliggjort – og bliver det først i første kvartal af 2008 – men kilder angiver, at kapaciteten forventes at nå over 50.000 substrater. Den sidste af de store LCD panelproducenter, AUO, halter en smule bagefter. De har endnu været lidt tilbageholdne med at få luft under vingerne på et 8. generations LCD projekt, og har også tidligere afvist, at det skulle ske allerede, Men nu melder man ud, at det en 8G fabrik bliver evalueret og man meddeler projektets detaljer før årsskiftet. På et mere overordnet plan, kan man således se frem til 2008 og 2009, som årene, hvor 50 tommer og større LCD skærme bliver endnu mere markante på markedet. 8. generations LCD produktion er grundstenen for paneler på 50-65 tommer, og med den store kapacitet blandt de store producenter, vil vi også se faldende priser på de største skærme. 50 tommer segmentet har hidtil været domineret af plasma, men endnu engang får de kamp til stregen. Det betyder naturligvis også løbende prisfald på plasma skærme, da plasma producenterne heller ikke ligger på den lade side – og specielt Matsushita (der producerer Panasonic) har en ret aggressiv strategi.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |