Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony på vej med W3000 serie - FlatpanelsDK

Sony på vej med W3000 serie

13 Jun 2007 | Rasmus Larsen |

De første informationer om Sonys nye high-end W3000 serie er offentliggjort. W3000 serien er efterfølgeren til Sonys roste W2000 serie.

Sony har udbredt kendskabet til deres deres Bravia serie, med blandt andet farverige og imponerende tv spots, men også fordi Bravia skærmene generelt har fået virkelig stor succes. Den kommende W3000 serie udmærker sig også på mange punkter, og ser ud til at blive en af de helt tunge drenge på Tv markedet.

Sony har offentliggjort, at der kommer tre modeller i den nye W3000 serie: nemlig 40, 46 og 52 tommer med de respektive modelnavne KDL-40W3000, KDL-46W3000 og KDL-52W3000.

Alle modellerne i W3000 serien er i Full HD opløsning, og dertil kommer en række nye innovationer. Først og fremmest har man baseret skærmene på et 10-bit S-PVA panel samt en 10 bit intern LUT (look up table), som klarer den interne behandling af farverne. For almindelige signaler kan dette teoretisk betyde bedre farvenuancering, men den virkelig forbedring vil være at se i f.eks. spil der understøtter 10 bit farver.
Traditionelle skærme understøtter kun 8 bit farver.


Skærmene understøtter også et større farvespektre med x.v.Color som blandt andet muliggjort af en ny type backlight med navnet WCG-CCFL.
Billedforbedringssystemet Bravia Engine EX skal sørge for præcise farver, korrekt opskalering samt andre funktioner. Overordnet hedder disse teknologier for Live Color Creation.

W3000 serien understøtter 1080p signaler via HDMI i både 60 og 24 Hz. Kontrastforholdet oplyses til 2000:1 statisk og 16000:1 dynamisk.

Der er også integreret understøttelse for Sonys Digital Media Extender (DMeX), som kan forbinde til Bravia Internet Video Link (købes separat). Dette setup gør det muligt for brugeren at hente video på Internettet.

Oven i prisen får man også Bravia Theatre Sync, der er et system, som sikrer optimal brugervenlighed. Systemet kan sættes op til at arbejde sammen med andre enheder i hjemmebiografen, så det f.eks. kun kræver et klik på fjernbetjeningen og så tænder både lyd og billede.

Sony har tilmed annonceret nye skærme i deres populære XBR serie, som dog ikke sælges i Europa. Man kan forestille sig, at disse modeller introduceres som X2500 eller X3000 på det europæiske marked.

Der er endnu ikke offentliggjort danske priser for W3000 serien. Vi kigger nærmere på W3000 og X3000 serierne når de danske lanceringer nærmer sig.



Flere nyheder

Killers of the Flower Moon

Apple vil finansiere næste film fra Scorsese, DiCaprio & De Niro

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
BeoVision 8K OLED

Bang & Olufsen lancerer 8K OLED i Harmony-serien

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
Twitch LG TV

Twitch app er landet på LG TV (webOS)

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
YouTube Kids Apple TV

YouTube Kids app klar på Apple TV

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
HBO Max

Startskuddet for HBO Max har lydt (i USA) - men uden 4K HDR

27 May 2020 | Rasmus Larsen |
Quibi TV

Quibi, streamingtjenesten til mobil, vil nu op på TV'et

27 May 2020 | Rasmus Larsen |
LG Gallery OLED

LG lancerer 'Gallery' OLED TV

26 May 2020 | Rasmus Larsen |
Mulan 2020

Biografer mangler film til genåbningen

26 May 2020 | Rasmus Larsen |