Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img class="imgresponsive" src="billeder/plasma_burn_mini.jpg"></div>Burn-in på plasma TV - FlatpanelsDK Burn-in på plasma TV">

Burn-in på plasma TV

28 Dec 2006 | Torben Rasmussen |

Flere bruger har vist skepsis ved denne artikels relevans i år 2013, hvorfor vi gerne vil pointere, at burn-in stadig er en reel risiko på plasma-TV. Vejledningen i denne artikel er stadig aktuelle for alle plasma-TV produceret i år 2012/13.


De fleste har hørt om begrebet burn-in i forbindelse med plasma TV, men på nettet findes der ret så modstridende oplysninger om omfanget af dette irriterende problem. Visse hjemmesider og især sælgere i butikkerne angiver fejlagtigt at burn-in slet ikke er et problem på nyere generationer af plama TV, hvilket vi hermed vil mane i jorden – hvis der er en fosfor indblandet, så kan billedet også brænde fast. Det er sandt at der er sket fremskridt på markedet siden de første generationer, men problemet er ikke forsvundet. I denne artikel giver vi et par hints til hvilke forholdsregler man bør tage sig hvis man har indkøbt et plasma TV og hvad man evt. kan forsøge at gøre hvis uheldet er sket.



Hvad er burn-in?



Burn-in er kort fortalt en ujævn ældning af fosforen i et område på skærmen. Jo lysere en pixel på skærmen er, des hurtigere ældes den. Når en pixel ældes udsender den mindre lys og man kan derfor snakke om at fosforen er brændt ind i skærmen – heraf burn-in. Dette forekommer typisk ved at skærmen viser et statisk billede hvor visse områder er lysere end andre, f.eks. et logo fra en TV station eller de sorte bjælker i letterbox-formatet (her er resten af billedet lysere end top og bund). Man vil da kunne se disse informationer som skygger eller spøgelsesbilleder på andre baggrunde, hvilket har en ret ødelæggende effekt for billedoplevelsen.


Vær samtidigt opmærksom på at der oftest skelnes mellem 2 typer af "fastbrændte" billeder - retention og burn-in. Hvor retention er et resultat af skærmens evne (eller mangel på samme) til at udviske lysende elementer når skærmbilledet skifter til en mørk farve, så er burn-in fænomenet beskrevet ovenfor. Retention forsvinder typisk hurtigt igen når indholdet skifter, men effekten kan være ligeså irriterende som burn-in. Der er desværre ikke rigtigt nogen forholdsregler at tage for at undgå retention - enten er skærmen eksponeret for det eller også er den ikke. Retention er derfor ikke rigtig fastbrænding af billedet, og lav retention er ikke nødvendigvis en indikator for god modstandsdygtighed over for burn-in.



I vores forum får vi ofte spørgsmål ang. tiden det tager for burn-in at opstå. Desværre så kan der ikke gives noget generelt svar idet modstandsdygtigheden overfor burn-in varierer meget fra TV til TV. Og især fra producent til producent. De mere hårdføre eksemplarer kan klare samme billede i dage af gangen, hvor de mindre hårdføre kan få burn-in på nogle timer ("nogle" som i"mere end 2"). Især lysstyrke og kontrastindstillingerne på TV'et påvirker hvor hurtigt burn-in kan forekomme - se mere herunder. Jf. afsnittet længere nede -"Hvis uheldet er ude" - så vil det IKKE give permanent burn-in på bare nogle timer, idet billedet typisk kan vaskes"rent" igen med samme dosis af vores screensaver. Gentages processen med samme semi-fastbrændte billede, kan der dog dannes grobund for noget mere permanent. Ser du eksempelvis samme nyhedskanal 4 timer om dagen - måske fordelt på 4x1 time - så er du derfor i farezonen.


Hvad skal du gøre med din nye skærm for at undgå burn-in?



Plasma TV er mest følsomme imens fosforen stadig er helt ny, dvs. ca. de første 200 timer. I denne periode er det derfor vigtigt at man tager visse forholdsregler så man undgår at beskadige TV’et fra starten.


  • Vær opmærksom på skærmens følsomhed de første 200 timer
    En frisk skærm har højere lysintensitet og er derfor mere tilbøjelig til at fastbrænde.

  • Kør"break-in" på TV'et
    Kør en break-in DVD for at ældre TVet homogent i de første kritiske timer. Du kan enten vælge at vise et TV-billede med støj (hiv f.eks. antennestikket ud) eller bruge en DVD beregnet til formålet. En sådan kan hentes her:

    http://www.recordere.dk/diverse/breakin_DVD_R_ISO.zip

  • Kalibrer dit TV
    For at sælge et TV skal det helst skille sig ud fra mængden og det gøres nemmest ved sætte knald på farverne. Derfor er en TV typisk indstillet med for høj kontrast og for høj lysstyrke fra fabrikkens side. Kalibrering kan ske ved hjælp af hjælpeværktøjer såsom Digital Video Essentials DVD’en. En mere grundig professionel kalibrering kan også foretages af fagfolk, men dette bør først ske efter TV'et har overstået sin"break-in" periode på ca. 200 timer.

  • Sænk kontrasten og lysstyrken
    De fleste plasma TV har en meget høj kontrastindstilling fra starten af og visse modeller har endda en dynamisk kontrastjustering der selv skruer op og ned. Sænk kontrasten til under 50% de første 200 timer og slå den dynamiske kontrast fra.

  • Undlad at lade TV’et være tændt hvis du ikke bruger det
    (Det siger næsten sig selv) og lad være med at have DVD’en stående på pause for længe af gangen.

  • Se programmer i fuldskærm
    4:3 format programmer vil blive vist med mørke bjælker på højre og venstre side hvis ikke billedet strækkes, så det er en god idé at vælge en skærm der er god til at skalére billedet. Visse TV-modeller kan benytte en anden farve end sort til bjælkerne (f.eks. grå) hvilket nedsætter risikoen for burn-in, men den mest effektive måde at få fordelt lyset over hele skærmen er nu engang at se programmerne i fuldskærm.

  • Skift programmer for at undgå logo burn-in
    De fleste programmer benytter et halvgennemsigtigt hvidt logo i højre eller venstre hjørne hvilket er en typisk kilde til burn-in. Undlad at have TV’et kørende på samme kanal i mange timer af gangen. Ligeledes er det ikke en god idé at have text-TV aktiveret i længere perioder.

  • Slå pixel-shifting til
    Flere TV har en indbygget funktion der kan flytte billedet et givent antal pixels i både den vertikale og horisontale retning i faste tidsintervaller, hvilket kan hjælpe med til at glatte en burn-in effekt ud. Vær dog opmærksom på at denne funktion ikke kan flytte kilden til burn-in (f.eks. et logo) mere end et få antal pixels og derfor kun virker som en udglatning af et ellers skarpt fastbrændt billede.

  • Brug en screensaver
    Hvis din DVD har en pauseskærm, så aktiver den. Flere nyere plasma TV har også indbygget en screensaverfunktion i form af f.eks. en panorerende gradient der kan bruges til at forebygge og behandle burn-in. På nettet findes der også forskellige DVD’er med mønstre der kan afspilles for at afhjælpe burn-in.


    Hvis uheldet er ude



    Hvis din skærm viser tegn på burn-in er det en god idé at få fat på en screensaver hvis ikke TV’et har en sådan indbygget. En screensaver viser et billede der giver en jævn fordeling af lyset over skærmen, eksempelvis tilfældig støj eller hele skærmfladen med skiftende farver. Du kan således afhjælpe et svagt burn-in ved blot at hive antennestikket ud af TV’et og blot vise støjen, hvis du ikke ønsker at få fat i en dedikeret screensaver DVD.


    Screensaveren bør køre i en betragtelig periode indtil det fastbrændte billede er udvisket, men hvor lang tid ”en betragtelig periode” er, kommer an på hvor lang tid det har taget at brænde billedet fast. Det vil dog typisk tage mindst ligeså lang tid at fjerne et billede som det har taget at fastbrænde det, så har du haft en TV kanal kørende i sammenlagt 20 timer og herved fået fastbrændt et logo, så vil det typisk tage mindst ligeså lang tid at få det fjernet igen (hvis det altså lader sig gøre).

    Det der er målet med screensaveren, at ælde resten af billedet ligeså meget som det logo du har haft stående, så ideelt set burde man vise et billede med præcis samme udseende som logoet blot med inverterede farver, så resten af skærmen var lys mens logoet var mørkt. I praksis er det dog umuligt at frembringe på fornuftig vis.


    Vi har et lille 3.3 MB program du kan køre via en PC tilslutning på din skærm for, at viske svage burn-ins eller retentions ud med. Du kan hente det her:Flatpanels screensaver


    Sådan bruges programmet:

    - Tilslut din PC til TV-skærmen

    - Sørg for at Windows fylder hele skærmbilledet

    - Slå din windows screensaver fra

    - Start programmet. Det springer selv til fuldskærm (fuldskærm styres vha. CTRL+F)


    Du kan selv holde øje med hvor på skærmen problemet er og hvordan det forhåbentligt bliver svagere efterhånden som screensaveren kører.


    Man kan også hente en gratis ISO fil til udviskning af svage burn-ins, som køres fra din DVD afspiller i stedet, her:

    http://www.recordere.dk/diverse/Plasma_Burn-In_WASH_DVD_R_ISO.zip

    Siden indeholder også et link til en ISO fil der kan bruges til at indkøre sit nye TV, så fosforen ældes helt homogent de første timer. Disse ISO filer skal brændes på en DVD vha. et brænderprogram for at fungere - hvis du ikke har prøvet at brænde ISO filer før, bør du spørge om hjælp i forum.


    De sidste bemærkninger


    Selvom burn-in er en reel risiko ved køb af plasma TV så er det dog ikke alle der nogensinde kommer til at opleve det. Hvis blot man er opmærksom på de risici der er forbundet med teknologien, så er man godt rustet.




    Kilder:

    http://www.plasmatvbuyingguide.com/plasmatv/plasmatv-burnin.html

    http://www.plasmasaver.com/burnin.html

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

    28 Mar 2024 |

    Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

    27 Mar 2024 |

    Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

    27 Mar 2024 |

    'Dybet', 'Aliens', 'Titanic' og 'Livsfarlig løgn' endelig klar i 4K i Danmark

    26 Mar 2024 |

    Disney Sjov vender tilbage på dansk tv

    26 Mar 2024 |

    webOS 23 udrulles nu til 2022 LG C2, CS, G2 OLED TV

    26 Mar 2024 |