Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonS-LCD overvejer endnu en 8G fabrik - FlatpanelsDK

S-LCD overvejer endnu en 8G fabrik

08 Nov 2006 | Rasmus Larsen |

Samsung og Sony overvejer i øjeblikket at investere i endnu en 8G fabrik på trods af, at den nuværende endnu ikke står klar til produktion. Udmeldingen kommer fra Samsungs administrerende direktør for Samsungs LCD afdeling.

Samsung og Sony gik i 2004 ind i et joint venture samarbejde kaldet S-LCD. S-LCD blev dannet efter Sony gennem længere tid havde ledt efter en fast leverandør til deres LCD-TV. Begge virksomheder har efterfølgende smidt et milliardbeløb i samarbejdet for at opføre nyere og større LCD panelfabrikker.

På nuværende tidspunkt er den nyeste fabrik S-LCDs 7. generationsfabrik, hvorfra den primære produktion består i 32-46 tommer paneler. Joint venture firmaets første 8G fabrik får i disse dage lagt sidste hånd på konstruktionen, hvorefter udstyr skal installeres, og den forventes således at stå klar til masseproduktion i efteråret 2007.


Samsungs næste skridt er angiveligt endnu en 8G fabrik. Fra en 8G fabrik kan man producere endnu større paneler end vi ser på markedet i dag. Den primære produktion vil have omdrejningsakse omkring 52 tommer LCD paneler.

Spekulationerne er først og fremmest afledt af en fortsat stigende efterspørgsel på store skærme. LCD har de seneste år overtaget plasma apparaternes markedssegmenter, og plasma er skubbet mod 42 og større tommestørrelser. Det næste skridt for LCD er at gå ind i 50 tommer segmentet, hvilket Samsung og Sony vil satse helhjertet på.

Samsung har ifølge deres egne analyser forudset, at efterspørgslen på LCD-TV vil stige 53 % i 2007 (i forhold til 2006), hvilket bringer antallet af solgte LCD-TV op på 73 millioner. Den primære stigning i efterspørgslen vil store LCD-TV være ansvarlig for og Samsung tror på, at blandt andet deres kommende 52 tommer LCD paneler vil blive populære.

Sang Wan Lee, administrerende direktør fra Samsung LCD, bekræfter dog ikke, hvorvidt fabrikken bliver en realitet eller ej. Han nævner ligeledes intet om en eventuel dato for påbegyndelse af opførslen for den anden 8G fabrik.

På nuværende tidspunkt er Sharp den eneste LCD panelproducent, der opererer med 8G substrater på deres 8. generations LCD fabrik. Det har de gjort siden august.



Flere nyheder

Killers of the Flower Moon

Apple vil finansiere næste film fra Scorsese, DiCaprio & De Niro

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
BeoVision 8K OLED

Bang & Olufsen lancerer 8K OLED i Harmony-serien

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
Twitch LG TV

Twitch app er landet på LG TV (webOS)

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
YouTube Kids Apple TV

YouTube Kids app klar på Apple TV

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
HBO Max

Startskuddet for HBO Max har lydt (i USA) - men uden 4K HDR

27 May 2020 | Rasmus Larsen |
Quibi TV

Quibi, streamingtjenesten til mobil, vil nu op på TV'et

27 May 2020 | Rasmus Larsen |
LG Gallery OLED

LG lancerer 'Gallery' OLED TV

26 May 2020 | Rasmus Larsen |
Mulan 2020

Biografer mangler film til genåbningen

26 May 2020 | Rasmus Larsen |