Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStore Tv på vej til markedet - FlatpanelsDK

Store Tv på vej til markedet

04 Sep 2006 | Rasmus Larsen |

Fladskærme vinder mere og mere frem, ikke mindst pga. muligheden for at producere virkelig store skærme. At producere store skærme har flere producenter nu taget skridtet videre, og indenfor overskuelig fremtid kan vi forvente at se flere interessante modeller på markedet.

Først og fremmest vil Panasonic lancere deres 103 tommer store plasmaskærm på markedet. Ifølge Panasonics udmelding fra slutningen af juli, vil Tv’et blive tilgængeligt lige omkring juletid 2006. Prisen er det dog nok de færreste, som kan være med på. Det 103 tommer store Tv får nemlig et prismærkat på vejledende 69.999,96 US dollars, eller det der svarer til 409.500 danske kroner.

Billeder af kæmpen kan ses i vores messerapport fra CeBIT 2006: CeBIT messerapport del 1


Panasonic har også afsløret en række detaljer om Tv’et i forbindelse med lanceringen. Modellen skal hedde TH-103PZ600U og være et Full HD plasma-TV, altså med opløsningen 1920x1080. Kontrastforholdet specificeres til 4000:1.

Hvis man ikke helt er klar over, hvor stort et 103 tommer Tv er, så kan det nævnes, at det cirka svarer til fire 50 tommer Tv. I centimeter måler det 227 i bredden og 127,5 i højden.

Samsung er også aktuelle med deres kommende 70 tommer Tv. 70 tommer er naturligvis ikke meget i forhold til Panasonics 103 tommer, men det er vel og mærke et LCD-TV. LCD-TV har hidtil været bagefter PDP-TV (plasma display panel) hvad angår størrelse, men LCD-TV producenterne lancerer fortsat større og større skærme.

Vi har tidligere beskrevet Samsungs 70 tommer i denne nyhed, hvor du kan læse mere: Samsung præsenterer 70 tommer LCD-TV


Men lad os kort opridse: Tv’et skal lanceres i første halvdel af 2007 og der er tale om et 1920x1080 panel. Kontrastforholdet specificeres til 2000:1 og brightness til 600 cd/m2.

Samsung nævner desuden - i samme forbindelse - at de vil lancere et 82 tommer panel, som skal bruges i forbindelse med erhvervsmæssige applikationer. Det vil efter sigende sættes i masseproduktion allerede i november i år.


Hvad angår store LCD paneler, så har LG.Philips også vist et 100 tommer stort LCD panel. Det er dog endnu ingen planer om at lancere det på forbrugermarkedet. Der kommer mere om dette 100 tommer LCD panel i vores messerapport fra IFA 2006 messen.


Sidst, men ikke mindst, er Sharp også aktuelle med deres 65 tommer store Full HD LCD-TV i GE1/GD1 serien. Modellen LC-65GE1 har blandt andet en brightness på 400 cd/m2, et kontrastforhold på 800:1 og en opløsning på 1920x1080.
Skærmen er desuden baseret på Sharps velrenommerede ASV paneler.

Skærmen har været på markedet i noget tid nu, men har også vist os et af de mere markante skridt for produktionen af LCD skærmen i store dimensioner.

Der er således en række virkelig store skærme på vej til markedet, og producenterne er kun lige begyndt. Priserne er til at starte med skyhøje, men udviklingen går hurtig, og indenfor nogle år lover producenterne markant lavere priser – ikke mindst på deres største modeller.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |