Philips har sammen med lanceringen af en ny serie LCD-TV bragt muligheden for at skifte design på Tv’et. Konceptet hedder Philips Flavors.
Med Philips Flavors kan brugeren sætte sit eget præg på sit Philips Tv. Man har fra Philips side lavet 12 forskellige looks og vil udvide løbende baseret på brugernes feedback. Det er desuden muligt at designe sin egen ramme, når produkterne lanceres.

Philips Flavors
Philips lover tilmed, at hvis man registrerer sig efter man har købt produktet, kan man få tilsendt en yderligere ramme efter behag. Det er let at skifte rammen ud pga. den smarte magnetkonstruktion, som klikker rammen fast på chassiset.

Philips Flavors
Der bliver i første omgang tale om modeller i størrelserne 22, 32 og 42 tommer i den såkaldte 6403D serie. Modelnumrene er henholdsvis 22PFL6403D, 32PFL6403D og 42PFL6403D.

Philips Flavors
De to mindste modeller er HD Ready fladskærme, mens 42 tommer modellen er Full HD. Herudover kan nævnes Philips billedkredsløb Pixel Plus HD og 3 HDMI indgange.

Philips Flavors
Lanceringen skal angiveligt forestå indenfor få uger, men det er endnu usikkert om Philips vil markedsføre produkterne i Danmark. Der findes endnu heller ingen indikation af prisniveauet.
Hold øje med Philips Flavors på denne side fra Philips: Philips Flavors