KURO - nu også som LCD

Hidtil har KURO-tv handlet om plasma, men nu kommer der en serie på tre fladskærms-tv baseret på LCD-teknologien. Det største er på hele 46 tommer.
Pioneers serie af sorte fladskærms-tv, KURO, bliver nu udvidet. De nye medlemmer i familien er baseret på lcd-teknologien, bærer alle navnet KRL og holder samme høje niveau af farver og kontrast. Ikke mindst på grund af den teknologi, der gør sort til noget helt specielt på et KURO-tv.
Ved at udnytte den omfattende viden omkring plasma-tv, som vi har hos Pioneer, har vi kunne fremstille vores nye lcd-tv med markedets bedste sortniveau og 1080p gengivelse. Resultatet er, som noget helt unikt, at billedet på vores lcd-tv er meget tæt på det, du ville opleve på et plasma-tv.
Blandt andet har KRL-serien et specielt høj-kontrastfilter på fronten, der udvider både kontrasten og farveopløsningen, og som gør billedet skarpere. Sammen med den automatiske justering af baggrundsbelysningen giver det et udvidet sortniveau og dybe, præcise farver. Hertil skal lægges, at en løs farvesensor optimerer billedet efter den mængde lys, der findes i rummet.
Som kronen på værket har KRL-serien alle 100Hz-bearbejdning af billedet, hvilket sikrer flydende bevægelser, når den nye actionfilm skal nydes. Samtidig har serien en betragtningsvinkel på ikke mindre end 176 grader fra top til bund og fra venstre til højre. Ikke alene giver det frihed til at placere tv’et stort set, hvor du skulle have lyst, det sikrer også, at folk kan placere sig vilkårligt i forhold til det og stadig se et flot billede.
Design og teknologi mødes
Men teknologi er ikke alt. KURO står både for høj billedkvalitet og for et design, der passer ind i alle hjem. Den filosofi er naturligvis bibeholdt i denne serie af lcd-tv. Et ydre af børstet aluminium og et slankt design gør KURO’s lcd-tv til et møbel, der vil passe perfekt ind i alle moderne indrettede hjem.
Men designet betyder ikke, at der er gået på kompromis med funktionaliteten. KRL-serien har derfor hele tre HDMI-indgange, der er kompatible med 1080p/24 signaler fra Blu-ray-afspillere. De har også en pc-indgang, så de kan bruges som computerskærm, og så understøtter de naturligvis KURO LINK, så alle hovedfunktioner på andre Pioneer-enheder kan betjenes med tv’ets fjernbetjening.
For de tekniske
Specifikationerne på KURO KRL-serien er:
Priser og lancering
Serien består af følgende produkter
KRL-32V og KRL-37V lanceres i august, mens KRL-46V kommer på gaden senere i år.
Læs mere på www.pioneer.dk
- Pioneers pressemeddelelse, red


