Ifølge en talsmand fra Samsungs SDI afdeling, vil man påbegynde masseproduktionen af active matrix (AM) OLED paneler i anden halvdel af 2007 og hæve produktionen betydeligt i løbet af 2008.
Active matrix (AM) OLED paneler har en række fordele over passive matrix (PM) OLED paneler, og er den type, som skal realisere visionen om OLED paneler i PC monitors og Tv.
Samsung vil angiveligt være i stand til at fabrikere 1.5 millioner OLED paneler allerede i anden halvdel af 2007. Kapaciteten skal herefter boostes til 4.5 millioner enheder i tredje kvartal af 2008.
Planen var oprindeligt at påbegynde masseproduktionen i første kvartal af 2007, men den er altså udskudt ifølge de seneste meldinger.
Læs eventuelt mere her:
Samsung vil masseproducere OLED i 2007

Produktionen vil primært dreje sig om små paneler til mobiltelefoner, mp3 afspillere og andre håndholdte enheder.
I første omgang vil der fokuseres på 2.2 til 2.6 tommer AM OLED paneler, og inden for et halvt års tid forventer man at rykke mod 3 til 4 tommer paneler – angiveligt til PDA’er og digitale kameraer.
I løbet af 2009 vil Samsung begynde at masseproducere 5 tommer paneler, samt muligvis større modeller.
Der nævnes ikke nogen planer om produktion af paneler til monitors eller tv på nuværende tidspunkt.
Læs eventuelt mere om OLED i disse artikler:
Bagom OLEDs
Panelteknologier - OLED